Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafikinformation

Forbyder udvalgte flyvninger til Danmark

Flyvninger til Danmark fra de hårdest coronaramte områder bliver nu forbudt. ”Vi skal minimere antallet af rejser for at undgå spredning af smitten,” siger statsminister Mette Frederiksen.

EasyJet-fly ved Go-fingeren i København Lufthavn (Foto: Morten Lund Tiirikainen)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Opdateret 11.03.2020 kl. 09.28

Flyvninger til Danmark fra de hårdest coronaramte områder forbydes som i led i et inddæmme udbredelsen af COVID-19. Det oplyser Transportministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.

Ryanair og easyJet er blandt de flyselskaber, der frem til tirsdag fortsat har fløjet fra det hårdt coronaramte nordlige Italien til CPH. Men senere på tirsdagen får lavprisflyselskaberne ikke lov at lande på dansk jord.

Transportministeriet oplyser, at myndighederne forbyder flyvninger fra de såkaldte ”røde zoner”, hvortil alle rejser i øjeblikket frarådes. Også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, omtalte det nye tiltag på et pressemøde tirsdag formiddag, hvor hun lagde vægt på det forhold, at antallet af rejser skal minimeres for at reducere smittespredningen.

”Vi har at gøre med en ekstraordinær situation, som regeringen følger meget tæt. Udbredelsen af COVID-19 og antallet af smittede har i nogle områder i Europa og verden nået et niveau, som er bekymrende. Derfor har jeg besluttet at forbyde flyvninger til Danmark fra de lande eller regioner, hvortil alle rejser frarådes,” siger transportminister Benny Engelbrecht.

Forbuddet træder i kraft ved midnatstid mellem den 10. og 11. marts, og det gælder flyvninger fra alle de røde zoner identificeret af Udenrigsministeriet. I øjeblikket omfatter det Iran, dele af Kina, dele af Sydkorea, dele af Østrig og dele af Italien.

Forbud gælder i to uger


Indtil videre gælder det nye forbud i 14 dage, men det forventes forlænget, hvis der er behov for dette, oplyser Transportministeriet. Forbuddet kan også komme til at gælde andre røde zoner, når disse eventuelt vil blive udpeget.

”Det er klart, at det her kommer til at have konsekvenser for de danskere, der opholder sig i de berørte områder, ligesom luftfartsselskaberne også kommer til at mærke forbuddet. Der er brug for, at vi som samfund tager vores ansvar alvorligt, og regeringen mener, at det er nødvendigt at indføre et flyveforbud nu,” siger Benny Engelbrecht.

Transportministeriet oplyser desuden, at danskere, der måtte opholde sig i de røde zoner, opfordres til at tage et fly til Danmark, inden forbuddet indføres. Passagerer, der måtte ankomme til CPH fra røde zoner, vil ikke blive lukket ind i terminalerne, men blive transporteret en anden vej ud af lufthavnen.

 

Relaterede artikler:

Stadig flyvninger til Milano

Amerikanske flyselskaber indstiller til Milano

Ryanair aflyser Italien-flyvninger fra CPH

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Politik

Minister: Grønland vil kunne overtage luftfarten

Navnenyt

Ny transportminister vil have passagerer væk fra fly

Trafikinformation

Aflyser over 120 afgange som følge af strejke

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.