Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Budapest Airport tog stikket hjem ved Routes Europe

Budapest Airport, der var vært for Routes Europe i 2013, blev overordnet vinder samt vinder i sin egen kategori ved prisuddelingen under den årlige Routes Europe-event, der i år har Aarhus som værtsby.

Alle vinderne af Routes Europe Awards i Aarhus. (Foto: Ocean Drive Media)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 24.04.2024 kl. 11.26

I forbindelse med de årlige Routes Europe-events uddeles traditionen tro de særlige Route Europe Awards, der belønner de lufthavne og flyselskaber, der har gjort en særlig indsats i ruteudviklingsarbejdet.

Trods det faktum, at Routes Europe 2024 afvikles i Aarhus, var der for første gang i mange år ikke skandinaviske lufthavne blandt de nominerede, selvom eksempelvis Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn har stolte traditioner på området med flere awards gennem tiden.

Ungarsk hovedstadslufthavn triumferede


Ved 2024-udgaven var det Budapest Airport, der løb med den overordnede pris, og den ungarske hovedstadslufthavn vandt også i kategorien med lufthavne mellem 5 og 20 millioner årlige passagerer.

“Denne anerkendelse er et vidnesbyrd om vores forpligtelse til ekspertise og innovation. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed til vores talentfulde team, vores flyselskabspartnere og alle dem, der bidrager til vores succes. Sammen har vi skabt et knudepunkt for forbindelse, effektivitet og passagertilfredshed,” sagde Balázs Bogáts, kommerciel direktør i Budapest Airport.

Budapest Airport var i øvrigt Routes Europe-vært i 2013, hvilket var året efter konkursen i det ungarske flyselskab Málev. Dengang var der 8,5 millioner årlige passagerer gennem lufthavn, og i 2023 var antallet vokset med næsten 75 procent til 14,7 millioner. 

Gik udenom Baltikum
I de øvrige kategorier var der lagt op til, at Baltikum kunne hente en award med hjem til et af de tre lande, idet Air Baltic var nomineret i kategorien med flyselskaber, mens lufthavnene i Riga, Tallinn og Vilnius også havde opnået nomineringer.

Men sådan kom det ikke til at gå. Albrecht Dürer Airport i Nürnberg vandt i kategorien for lufthavne med under fem millioner årlige passagerer, mens den græske hovedstadslufthavn i Athen kunne rejse hjem med en award for bedste lufthavn i kategorien med over 20 millioner årlige passagerer.

Prisen for bedste destinationsmarkedsføring gik Turismo de Portugal, mens det britiske lavpris- og charterflyselskab Jet2 høstede anerkendelse som bedste flyselskab til innovativ ruteudvikling.

De skandinaviske lufthavne og flyselskaber kan nu i stedet rette blikket mod Routes Europe 2025, der vil blive afholdt i spanske Sevilla fra den 8. til 10. april. Det er turistmyndighederne i den selvstyrende region Andalusien, der har påtaget sig værtskabet.

 

Relaterede artikler:

Ingen skandinaviske lufthavne i spil til Routes-priser

Billund Lufthavn atter europamester i ruteudvikling

Billlund Lufthavn er verdensmester i ruteudvikling

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Routes Europe til Baltikum for første gang i 14 år

Ruter

Forlænger chartersæsonen fra jysk lufthavn

Ruter

Awards til Prag og Athen ved Routes Europe 2026

Ruter

Routes Europe flytter til populær tyrkisk ferieby

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.