Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

British Airways truer med at skære ned i Heathrow

En foreslået stigning i passagerafgiften får nu British Airways til at true med at skære ned på antallet af afgange fra flyselskabets hjemmebase i London Heathrow Airport.

Terminal 2A i London Heathrow Airport. (Foto: London Heathrow Airport)
Skrevet af: Christian Granhøj Skouboe Opdateret 23.11.2021 kl. 15.37

Foreslåede takststigninger i London Heathrow Airport har fået British Airways op i det røde felt. Den britiske storlufthavn overvejer en stigning på op til 50 procent i afgiften for passagerer, der rejser fra Heathrow Airport, som er flyselskabets hovedbase.

Ændringen vil i praksis betyde, at det fra næste år bliver dyrere for passagerer at rejse fra lufthavnen. Nyheden har fået British Airways til at true med, at flyselskabet vil genoverveje antallet af afgange fra Heathrow, hvis stigningen føres ud i livet, fortæller ITV. 

Hvor høj stigningen præcis bliver, er endnu uafklaret, men Civil Aviation Authority lægger op til, at afgiften fremover vil være på mellem 24,50 britiske pund (217 danske kroner) og 34,40 britiske pund (304 danske kroner) per passager.

Truer med at skære ned
Den udmelding har skabt frustration hos IAG, der blandt andet ejer British Airways. Her var koncerndirektør Luis Gallego meget klar i mælet, da han forholdte sig til afgiftsstigningen ved konferencen Airlines 2021, der mandag fandt sted i London-bydelen Westminster. 

“Virkeligheden er, at mere end 40 procent af de passagerer, der bruger Heathrow, er transferpassagerer. De er blot på gennemrejse på vej til andre destinationer og kunne sagtens rejse via mere konkurrencedygtige knudepunkter,” siger Luis Gallego fra IAG.

“At hæve afgiften hjælper ikke. Det vil ikke skabe efterspørgsel, men derimod vil det have den modsatte effekt. Hvis stigningen i passagerafgifterne bliver til virkelighed, så ved jeg, at IAG ikke vil være alene om at genoverveje vores flyselskabers brug af Heathrow.”.

Hårdt ramt af COVID-19
De britiske luftfartsmyndigheder vil først træffe en endelig afgørelse om en stigning i passagerafgiften i starten af næste år, men allerede efter nytår stiger afgiften midlertidigt fra 194 kroner til 265 kroner. Det bliver prisen for passagerafgiften, indtil der foreligger en endelig afgørelse.

Heathrow er blevet beskyldt for, at afgiftsstigningen er et forsøg på at sende lufthavnens udgifter videre til passagererne. Den kritik afviser en talskvinde dog. Hun begrunder i stedet ønsket med, at Heathrow har mistet 3,4 milliarder britiske pund (30 milliarder kroner) under COVID-19-pandemien.

“Det er rigtigt, at Heathrow ønsker en højere prisstigning efter pandemien end andre lufthavne, men vi er hverken statsejede eller har modtaget milliarder i statsstøtte under krisen. Vi er helt afhængige af private investeringer,” udtaler talskvinden til The Independent.

 

Relaterede artikler:

Heathrow: Ikke normal passagertrafik før 2026

Passagerafgift på korte flyvninger på vej til Belgien

Holland indfører passagerafgift fra 2021

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Ruter

British Airways vender tilbage til Tanzania efter 14 år

Trafiktal

267.000 passagerer gennem Heathrow på én dag

Økonomi

IAG levererer fortsat brancheførende indtjening

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.