Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

British Airways slår igen dørene op til fortiden

Intet luftfartsselskab i verden har så stolte traditioner som British Airways. Historien bag det hæderkronede britiske luftfartsselskab kan opleves i Speedbird Centre, der netop er genåbnet efter en omfattende renovering.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 20.12.2011 kl. 00.00

British Airways har siden 1998 haftsit internationale hovedkvarter i Waterside, i Harmondsworth nær London-forstaden Hillingdon.

Det er også hjemstedet for selskabets museum, der netop er genåbnet under navnet Speedbird Centre.

Speedbird er det officielle call sign for British Airways i den internationale luftfartsverden og er kendt af flyveledere overalt i verden. Speedbird House var også navnet på det oprindelige British Airways-hovedkvarter i London Heathrow Airport.

I det nye Speedbird Centre, der slog dørene op i begyndelsen af december efter en omfattende renovering, er det muligt for personale, presse og andre interesserede at tage et kig ind i selskabets fortid.

De udstillede genstande sætter fokus på den historie som selskabet har gennemlevet. siden den første British Airways-flyvning fandt sted fra London til Paris den 25. august 1919.

Uniformer fra 90 års luftfartshistorie

I Speedbird Centrevil det være muligt at se logbogen for den omtalte første flyvning, men også besætningernes uniformer gennem tiderne er udstillede side om side med den nye iPad, som kabinebesætningerne bruger nu til dags til at holde styr på passagererne og deres ønsker.

“De udstillede genstande er helt unikke. British Airways har en historie og en fremtid, som mange andre flyselskaber stræber efter, og vi er stolte af at være i stand til at vise dette til vores personale og kunder,“ siger Paul Jarvis, der er leder af Speedbird Centre.

Det er ikke kun British Airways, der har et museum. Således finder man i Oslo-Gardermoen lufthavnen SAS Museet, der har åbent for alle interesserede to gange om ugen.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Ruter

British Airways vender tilbage til Tanzania efter 14 år

Økonomi

IAG levererer fortsat brancheførende indtjening

Bagsiden

Norwegian og BA går viralt med VM-væddemål

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.