Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafiktal

British Airways overhalet af Norwegian på New York-ruter

I en 12 måneders periode fra 1. august 2017 til 31. juli 2018 har Norwegian transporteret flere passagerer end British Airways mellem New York og Europa.

Norwegian Dreamliner-fly i London Gatwick Airport (Arkivfoto: Gatwick/PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 09.10.2018 kl. 22.20

British Airways har hidtil været det største europæiske flyselskab i passagertrafikken til lufthavnene i New York-området. Otte gange om dagen sender det britiske oneworld-selskab en Boeing 747-400 på vingerne fra London Heathrow Airport med kurs mod J.F. Kennedy-lufthavnen i New York.

Det suppleres med to daglige afgange fra Heathrow til Newark Liberty International Airport samt ruter fra Gatwick Airport og London City Airport til New York-J.F. Kennedy. 

Antallet af passagerer på disse ruter udgjorde hos British Airways fra 1. august 2017 og frem til den 31. juli 2018 i alt 1,63 millioner, skriver Reuters. Men det var ikke nok til at beholde titlen som største ikke-amerikanske flyselskab mellem New York-lufthavnene og Europa.

British Airways er nemlig blevet overhalet af Norwegian, der flyver fra 10 europæiske lufthavne til to New York-lufthavne. Dermed nåede det norske lavprisflyselskab op på 1,67 millioner passagerer,  hvilket var blot 40.000 flere end den britiske konkurrent, der flere gange har vist interesse i at overtage Norwegian.

70 gange om ugen


Hos British Airways har man bemærket den norske lavpriskonkurrent, men det ændrer ikke noget ved prioriteringen af New York-ruterne.

“Vores engagement i New York er så stærkt som nogensinde. Vi flyver op til 70 gange om ugen fra alle tre af vores lufthavne i London, og vi har for nylig annonceret en investering på 65 millioner dollars i nye lounges, forbedret mad, siddepladser og butikker i Terminal 7 i J.F. Kennedy Airport,” siger en talskvinde fra British Airways til Reuters.

Norwegian fortsætter ufortrødent den fortsatte ekspansion på de europæiske ruter til New York. Når vintertrafikprogrammet træder i kraft den 28. oktober vil selskabet øge fra to til tre daglige afgange mellem London-Gatwick og New York-JFK.

Samlet vil Norwegian i vintertrafikprogrammet 2018/19 tilbyde 70 ugentlige flyvninger til New York fra 10 lufthavne. Det er London-Gatwick (20), Amsterdam (7), Paris-CDG (7), Rom-Fiumicino (7), Paris-Orly (6), Barcelona (6), København (5), Madrid (4), Oslo (4) og Stockholm (4).

 

Relaterede artikler:

Norwegian udvider til New York JFK

Norwegian hurtigst fra New York til London

Norwegian-passagerer i bus til New York

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.