Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

British Airways øger på Shanghai

Fra den 3. december indsætter British Airways en ekstra afgang fra London til Shanghai for at imødekomme efterspørgslen.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 24.11.2009 kl. 00.00

Den kinesiske metropol Shanghai er en populær destination. Fra Københavns Lufthavn er der årligt ca. 25.000 passagerer, der rejser til Shanghai via andre europæiske gateways. Indtil april 2007 opererede SAS en direkte rute fra København til den kinesiske millionby.

Nu har British Airways valgt at øge fra fem til seks ugentlige frekvenser til Shanghai. Det sker med virkning fra den 3. december, når selskabet hver torsdag vil operere med en Boeing 777 fra London-Heathrow. Dermed bliver der afgang alle ugens dage undtaget tirsdage.

Shanghai

Shanghai – en populær kinesisk destination

“Vi er nødt til at møde vore kunders behov og sikre at rejsen bliver så behagelig og effektiv som muligt. Det er årsagen til, at vi indsætter en ekstra afgang til Shanghai,“ siger Kevin McQuillan, der er Regional General Manager, Far East.

Fra det skandinaviske marked er Finnair og Lufthansa blandt de ledende aktører på Kina-trafikken, men også Air France KLM er blandt hovedkonkurrenterne til det britiske selskab.

Selskaberne flyver til Shanghai Pudong International Airport, der blev etableret i 1999. Lufthavnen er i dag hovedbase for China Eastern Airlines samt Shanghai Airlines.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Ruter

British Airways vender tilbage til Tanzania efter 14 år

Økonomi

IAG levererer fortsat brancheførende indtjening

Bagsiden

Norwegian og BA går viralt med VM-væddemål

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.