Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

British Airways lukker to langdistanceruter

I oktober måned vil British Airways lukke langdistanceruter til henholdsvis Uganda og Kasakhstan.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 27.07.2015 kl. 00.00

British Airways tilpasser løbende sit trafikprogram i forhold til efterspørgslen samt indtjeningen på de specifikke ruter. To af ruterne er ikke længere kommercielt attraktive, hvorfor de vil blive lukket.

Den 2. oktober flyves British Airways således sidste gang fra London-Heathrow til Entebbe, der er hovedstaden i Uganda. Hidtil har ruten været betjent tre gange ugentligt med ældre jetfly af typen Boeing 767-300.

British Airways har i alt 14 Boeing 767-fly i flåden, og alderen begynder at trykke en smule, da yngste fly er 17 år gammelt, mens det ældste har været på vingerne i 26 år. Dermed er flyene ikke så omkostningseffektive som selskabets nyere langdistancefly.

I en erklæring fra Edward Frost, der er Regional Commercial Manager for British Airways i Øst- og Sydafrika, vil Entebbe-flyvningerne blive suspenderet, da de ikke længere er kommercielt bæredygtige.

Når British Airways trækker sig ud vil KLM dominere med daglige afgange fra Amsterdam til Entebbe, mens Star Alliance-selskabet Brussels Airlines tilbyder tre ugentlige afgange. Begge selskaber flyver via Kigali i Rwanda.

Lukker tidligere British Midland-rute


En anden rute, der må lade livet, er London-Heathrow til Alma-Ata i Kasakhstan.Ruten er i dag betjent med Boeing 767-300 fly på tre ugentlige afgange.

Ruten kom i British Airways-netværket efter overtagelsen af British Midland i 2012. British Midland havde året forinden etableret en rute til Amritsar i Indien via Alma-Ata med Airbus A330-200 fly.

Ved overtagelsen i 2012 valgte British Airways at skrotte flyvningerne til Amritsar og integrere Alma-Ata i netværket med en ruteføring via Tbilisi opereret med Airbus A321-fly.

Sidste afgang fra London-Heathrow til Alma-Ata flyves den 11. oktober.

British Airways har allerede annonceret to nye destinationer fra London-Heathrow i vintertrafikprogrammet. Den 25. oktober starter en rute med tre ugentlige afgange til Keflavik-lufthavnen på Island, mens Salzburg vil blive betjent med to ugentlige afgange med Airbus A319-fly.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Ruter

British Airways vender tilbage til Tanzania efter 14 år

Økonomi

IAG levererer fortsat brancheførende indtjening

Bagsiden

Norwegian og BA går viralt med VM-væddemål

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.