Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

​Boeing vil øge 737-produktion

Boeing planlægger at øge produktionen af Boeing 737-fly med knap 25 procent til 52 fly om måneden. Det højeste antal, der nogensinde er blevet produceret af verdens bedst sælgende passagerfly.

Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 01.06.2016 kl. 21.46

Den amerikanske flyproducent Boeing har bestillinger på mere end 3.400 Boeing 737-fly i sine ordrebøger. For at få nedbragt bunken af bestillinger planlægger Boeing at øge antallet af producerede Boeing 737-fly per måned med knap 25 procent til 52 fly per måned.

Det vil være det højeste antal producerede Boeing 737-fly per måned nogensinde. Boeing planlægger at øge produktionen fra de nuværende 42 per måned til 47 per måned i 2017 og 52 fly per måned i 2018.

I 2017 skal den nye version af det populære fly, Boeing 737MAX, sættes i drift. Og efter planen skal halvdelen af de 52 fly, der skal produceres hver måned i 2018, være Boeing 737MAX-fly.

I 2005 producerede Boeing 21 Boeing 737-fly per måned. Det er gradvist blev øget over de seneste ni år. Og så sent som i foråret i år skruede Boeing op fra 38 til de nuværende 42 fly per måned.

12.000 ansatte


Flyene samles på Boeings fabrik i Renton syd for Seattle i staten Washington i USA’s nordvestlige hjørne. Da Boeing i 2005 byggede 21 fly per måned havde selskabet omkring 9.300 ansatte i Renton-området. Da man i 2012 samlede 35 fly per måned havde selskabet knap 12.000 ansatte i Renton-området.

Delene til flyene kommer ind fra hele verden. Eksempelvis bygges skrogene til flyene i Kansas i midten af USA. Eksperter peger derfor på, at det sandsynligvis bliver en udfordring for Boeing at sikre, at underleverandørerne kan følge med, når tempoet skrues i vejret.

Boeing 737-flyene testes og overdrages til kunderne på Boeing Field få kilometer nord for Renton. Boeings langdistancefly af typerne 747, 767, 777 og 787 bygges i verdens største bygning i Everett nord for Seattle.

Boeing 737 er med mere end 7.500 producerede fly verdens suverænt bedst sælgende passagerfly. Og med de nuværende omkring 3.400 ordrer i bogen, så er der udsigt til at flyet vil blive produceret i langt over 11.000 eksemplarer. På vores breddegrader anvendes flyet da blandt andre også af Jet Time, Primera Air, SAS og Norwegian.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Kæmpe flyordre: Leasingselskab bestiller 250 fly

Økonomi

Nye udfordringer for Boeing med 737 MAX

Flådenyt

Nye Boeing-ordrer fra Turkish Airlines og Biman

Flådenyt

Flyordre på plads: 103 Boeing-fly til Korean Air

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.