Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

Billund-selskab overtager 30 fly

Nordic Aviation Capital i Billund forsætter med at købe op. Selskabet har underskrevet en købsaftale med det irske leasingselskab Aldus Aviation, der råder over 30 Embraer-jetfly.

Embraer E-170 fra det franske flyselskab HOP!
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 29.05.2016 kl. 18.44

Det Billund-baserede leasingselskab Nordic Aviation Capital (NAC)fortsætter sin ekspansive vækst. Tidligere på året er der overtaget samlet 53 fly ved direkte køb samt en virksomhedshandel, og nu er yderligere 30 regionale jetfly på vej ind til NAC

Det sker ifølge Air Transport World med købet af den irske flyleasingvirksomhed Aldus Aviation, der blev etableret i 2008 og i dag råder over 30 Embraer jetfly i serien E-170, E-175, E-190 og E-195. Disse fly er leaset til flyselskaber over hele verden, hvor Alitalia CityLiner, Flybe, HOP! og LOT er blandt de europæiske kunder.

NAC har gennem en årrække været specialist i turbopropfly fra Bombardier og ATR, men gennem købet af Aldus Aviation styrker NAC sig indenfor jetfly-segmentet med fly fra brasilianske Embraer.

I marts måned meddelte NAC, at man havde købt Jetscape Aviation Group, der er et amerikansk flyleasingselskab. Med denne handel fulgte 28 Embraer E-jets samt en ordre på yderligere 11 Embraer-fly.

Med købet af Jetscape og Aldus kommer NAC op i nærheden af 60 nyere Embraer-fly og er således på vej til at blive en betydende aktør indenfor dette segment, da der hidtil er produceret lidt mere end 1.200 eksemplarer af de populære E-jets.

Ejer omkring 300 fly


Med overtagelsen af Aldus Aviation vil NAC have en flåde på 294 fly samt 48 fly, som selskabet har i management. Herudover er der faste ordrer på 20 E-jets og 54 ATR-fly.

I begyndelsen af januar annoncerede NAC overtagelsen af 25 ATR-fly af typerne ATR42-600 og ATR72-600 fra den amerikanske flyleasingvirksomhed Air Lease Corporation. Dermed befæstede NAC sin rolle som verdens største leasingselskab af fly fra den fransk-italienske flyproducent.

Stifteren af Nordic Aviation Capital er Martin Møller Nielsen, der i sommeren 2015 solgte lidt over halvdelen af aktierne i selskabet til den svenske kapitalfond EQT VI for en pris af minimum 11 mia. kroner. Det er tilsyneladende EQT´s majoritetsejerskab, der har skabt grundlaget for den voldsomme vækst, som NAC har lagt ud med i 2016.

NAC beskæftiger i dag 169 ansatte på hovedkontoret i Billund samt i afdelinger i Irland, Singapore, Canada og USA.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Indisk DAT-partner køber 40 nye ATR 72-600

Økonomi

Embraer vokser på alle forretningsområder

Flådenyt

Sverige har fået nyt regeringsfly

Flådenyt

Første ATR 72-600 i All Business Class-version

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.