Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafikinformation

Billund Lufthavn hjemsender 500 ansatte

I Billund Lufthavn har man besluttet at sendte 498 af omkring 1.100 ansatte hjem med fuld lønkompensation, mens der fortsat vil være personale til at håndtere den resterende flytrafik.

Billund Lufthavn. (Foto: Ole Kirchert Christensen)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 20.03.2020 kl. 11.16

Billund Lufthavn er i lighed med andre danske lufthavne blevet hårdt ramt af COVID-19-pandemien. Derfor har lufthavnens ledelse valgt at hjemsende 498 ud af samlet 1.100 ansatte.

Således har Danmarks næststørste lufthavn også valgt at gøre brug af regeringens lønkompensationspakke, som det også har været tilfældet for en lang række andre virksomheder. Dermed bliver bemandingen reduceret ved check-in skrankerne, i security, bagagesorteringen samt i butikkerne og restauranterne.

“En stor del af medarbejderne i lufthavnen arbejder med at servicere passagererne, deres bagage eller flyene. Den slags opgaver er af åbenlyse årsager betydeligt nedsat. Vi beholder dog fortsat personale på posterne, så vi kan håndtere de få fly, der fortsat kommer og specielt også de passagerer, der fortsat ankommer til lufthavnen,” siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Få passagerer


Det er primært passagertrafikken, der er ramt, da luftfragt til og fra Billund afvikles som normalt med omkring 42 cargofly om ugen.

I sidste uge oplevede Billund Lufthavn et fald i passagertallet på 47 procent i forhold til samme uge året før, og i denne uge er der blevet endnu færre passagerer gennem lufthavnsterminalen.

Fredag afgår dagens sidste fly fra Billund eksempelvis kl. 12.05, når KLM sætter kursen mod Amsterdam på rutennummer KL1344. Lørdag er der indtil videre planlagt seks flyafgange. Det er planen, at KLM vil flyve tre gange til Amsterdam,  mens British Airways flyver til London-Heathrow og det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air til henholdsvis Iasi og Bukarest.

Samtidig lander et Norwegian-charterfly fra Lanzarote fredag aften i Billund, mens chartergæster fra Krabi i Thailand lørdag vender hjem til Danmark med TUIfly Nordic.

 

Relaterede artikler:

Midtjyllands Lufthavn lukker midlertidigt ned

To danske lufthavne er lukket

CPH sender 1.500 medarbejdere hjem

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Trafiktal

Billund Lufthavn fastholder markant passagervækst

Navnenyt

25-års-jubilar i fortsat jagt på nye ruter til Billund

Ruter

TUI sikrer ny flyrute mellem Billund og Bruxelles

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.