Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Billund Lufthavn afhængig af charter- og lavpristrafik

I marts måned var der mere eller mindre stilstand i udviklingen i udenrigsrutepassagerer i Billund Lufthavn, mens chartertrafikken steg med 25 procent. I årets tre første måneder repræsenterer chartertrafikken således 87 procent af den samlede vækst på i alt 30.813 passagerer i Billund.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 02.04.2012 kl. 00.00

Da Cimber Sterling i oktober måned sidste år offentliggjorde beslutningen om at afvikle selskabets leisure-ruter fra Billund Lufthavn, blev det begrundet med, at det jyske marked og Billud Lufthavn i særdeleshed er bedst egnet til chartertrafik, da det ifølge Cimber Sterling var svært at få lønsomhed i leisure-ruterne fra de jyske lufthavne.

“Jylland er utroligt stærkt på chartermarkedet. Det er den trafik, der vokser hurtigst ud af Billund,“ sagde kommerciel direktørJacob Krogsgaard til CHECK-IN.dk i oktober måned.

Et halvt år senere viser det sig, at luftfartsdirektøren faktisk har fået ret i hans vurdering.

87 procent af nye passagerer er charterejsende

I årets tre første måneder af 2012 erantallet af passagerer i Billund Lufthavn vokset med 6,1 procent til i alt 535.611 passagerer. Det svarer til en nettovækst på 30.813 passagerer, hvoraf 26.784 – eller godt 87 procent -er hentet direkte i chartersegmentet.

Netto er der kunskabt 3.375 nye passagerer i ruteflytrafikken, idet tilbagegangen i indenrigstrafikken slugte næsten hovedparten af den beskedne fremgang på 2,9 procent i udenrigsrutetrafikken.

Udenrigsrutetrafikken gik således i første kvartal frem fra 311.430 til 320.298 passagerer, mens indenrigspassagerne blev reduceret fra 34.815 i første kvartal 2011 til blot 29.252 i årets første kvartal af 2012. En tilbagegang på 16 procent.

De fem største ruteflydestinationer i marts måned var henholdsvis Amsterdam, London, Frankfurt, Oslo og Paris. Lavprisflyselskabet Ryanair dominerer på London med ruten til Stansted, men Norwegian supplerer op med kapacitet på ruten til Oslo i konkurrence med Cimber Sterling.

To ud af tre passagerer rejser charter eller lavpris
Totalt set forventer Billund Lufthavn minimum 2,8 millliioner passager i 2012, hvoraf op imod 1,8 millioner svarende til knap 65 procent forventes at være charter- og lavprispassagerer.

Med Ryanairs base-etableringer Billund Lufthavn reelt ved at ændre profil fra at værecharter- og udenrigslufthavn til fremover at kunne kaldes en overvejende charter- og lavprislufhavn.

Tiltrækningen af nye netværksselskaber til lufthavnen samt udviklingen i Ryanair og andre lavprisflyselskabers aktiviteter i Billund Lufthavn, vil med tiden være afgørende for, hvilken endegyldig profil, der skabesfor den internationale vestdanske lufthavn.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Trafiktal

Billund Lufthavn fastholder markant passagervækst

Navnenyt

25-års-jubilar i fortsat jagt på nye ruter til Billund

Ruter

TUI sikrer ny flyrute mellem Billund og Bruxelles

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.