Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Bekræftet: MH370 er styrtet ned i Det Indiske Ocean

Malaysia Airlines har netop på et pressemøde meddelt, at MH370 er styrtet ned i Det Indiske Ocean omkring 2.000 kilometer fra Australiens kyst.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 24.03.2014 kl. 00.00

(OPDATERET)

Malaysia Airlines har netop afsluttet en briefing af pårørende og besætningsmedlemmer fra det forsvundne Boeing 777-fly. Selskabet bekræfter, at man antager det for sikkert, at MH370 er styrtet ned i den sydlige del af Det Indiske Ocean omkring 2.000 kilometer fra Australiens kyst, og at der ikke er overlevende fra styrtet.

Det er nye analyser af satellitdata fra Inmarsat, der fastslår, at flyet er styrtet ned i den sydlige del af Det Indiske Ocean.

“Den internationale eftersøgningsoperation vil fortsætte, da vil leder efter svar på de mange spørgsmål, der står tilbage,“ skriver Malaysia Airlines i en pressemeddelelse.

Dermed kan man fastslå, at 226 passagerer og 13 besætningsmedlemmer er omkommet ved flyulykken.

Nye analysemetoder


Den triste meddelelse om MH370´s skæbne blev givet af Malaysias premierminister Najib Razak, der samtidig lovede, at der ville blive afholdt et pressemøde tirsdag med flere detaljer om de data og fakta, der ligger til grund for konklusionen om, at MH370 er styrtet ned i havet i den sydlige korridor.

Det var tilsyneladende en ny analysemetode fra den britiske havarikommission Air Accidents Investigation Branch (AAIB), der skabte grundlaget for at kunne konkludere, at flyet var styrtet ned i Det Indiske Ocean, selvom man endnu ikke med sikkerhed har kunnet identificere vragdele.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.