Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

BCD Travel på vej med forbedrede rejseplaner

Erhvervsrejsebureauet BCD Travel efterkommer kundernes ønsker og lancerer nye og innovative rejseplaner.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 10.06.2009 kl. 00.00

I løbet af sommeren kan BCD Travel tilbyde sine kunder nye rejseplaner, der er mere læsevenlige end de nuværende.

I modsætning til andre rejsebureauer i markedet indeholder BCD´s fartplaner check-in tider. Det værdsætter mange rejsende ifølge bureauets nordiske direktør Thomas Lundberg. Derfor har bureauet forsøgt at finde en løsning i markedet, som kunne imødekomme behovet om check-in tider i en mere brugervenlig rejseplan. Det er ikke lykkedes, hvorfor BCD Travel selv har udviklet en ny og innovativ rejseplans-løsning.

Denne skal nu testes i de kommende uger, hvorefter den vil blive tilbudt kunderne i løbet af juli måned. Den nye rejseplan kommer i PDF-format og vil bl.a. indeholde links til luftfartsselkaberes online check-in og vil samtidig estimere den rejsendes totalomkostninger for hver segment i rejseplanen.

BCD logo

BCD Travel er et af Danmarks større erhvervsrejsebureauer, men er som mange andre aktører i rejse- og luftfartsindustrien ramt af den nuværende globale finanskrise. Det betyder ifølge Take Off, at bureauet i år forventer en omsætning, der er 25 % lavere end sidste år samt 15 % færre bookinger og billetudstedelser.

Den 1. september mister bureauet sin største kunde A.P. Møller – Mærsk, der har valgt konkurrenten American Express Business Travel på en global aftale.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Bagsiden

Analyse: Øget personalisering af forretningsrejser

Økonomi

Dansk gruppe- og erhvervsrejsebureau er konkurs

Økonomi

BCD Travel: Højt pres på kundeindtægter

Navnenyt

BCD Travel afskediger nøglemedarbejdere

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.