Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafiktal

Både fremgang og tilbagegang i provinsen

I Billund Lufthavn var påsken med til at give fremgang i passagertallet, mens passagertallet faldt i Aalborg Lufthavn.

Norwegian-fly foran terminalbygningen i Aalborg Lufthavn (Foto: Aalborg Lufthavn)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 02.05.2017 kl. 00.00

Påsken havde vidt forskellig indvirkning på det samlede passagerantal i april i Danmarks næststørste og tredjestørste lufthavn.

I Billund Lufthavn havde man således en passagerfremgang på 14,4 procent i forhold til samme måned sidste år til 262.561 passagerer.
Det er første gang Billund kommer over en kvart million passagerer i en april. I Aalborg Lufthavn måtte man til gengæld notere en tilbagegang på 5,3 procent i forhold til sidste år. I alt rejste 111.816 gennem den nordjyske lufthavn i april.

Domineret af forretningsrejsende


Forklaringen skal findes i de to lufthavnes meget forskellige fordeling mellem indenrigs-, udenrigs- og chartertrafik. De mange helligdage gav danskerne lyst til at rejse på ferie. Det gav i begge lufthavne en fremgang i udenrigstrafikken.

I Billund steg antallet af udenrigsrejsende med hele 20,8 procent, mens udenrigstrafikken i Aalborg Lufthavn steg med 2,1 procent og chartertrafikken steg med 15,6 procent.

Til gengæld oplevede både Billund og Aalborg en tilbagegang i indenrigstrafikken på henholdsvis 14,6 procent og 11,5 procent. Indenrigstrafikken er domineret af forretningsrejsende, som der var færre af på grund af påskeferien.

Sagen er imidlertid den, at hvor indenrigstrafikken i Billund Lufthavn kun udgør 3,7 procent af den samlede passagertrafik, så udgør den 59,7 procent i Aalborg Lufthavn. Derfor er fremgangen i udenrigs- og chartertrafikken i den nordjyske lufthavn ikke nok til at opveje for indenrigstilbagegangen.

Første Ryanair-rute
Aalborg Lufthavns direktør Søren Svendsen glæder sig dog over at udenrigstrafikken går frem for første gang i 12 måneder.

”På trods af en samlet måned med en lille tilbagegang, er det til stor glæde, at udenrigstrafikken igen viser positive tal. Med de manglende passagerer fra Turkish Airlines, vidner fremgangen om, at rejseaktiviteten for blandt andet Oslo og Málaga er stigende – en rejseaktivitet som forventes at stige yderligere i takt med, at vi kommer længere hen i sommersæsonen,” siger Søren Svendsen.

Desuden får Aalborg Lufthavn til september sin første Ryanair-rute, når det irske lavprisselskab begynder at flyve mellem Aalborg og London Stansted. Også noget, der nok skal være med til give fremgang i antallet af udenrigsrejsende.

Vanskelig start
I Billund har SAS-ruten til København haft en lidt vanskelig start på året, men den er nu igen oppe på fem daglige forbindelser i hverdagene, hvilket ifølge lufthavnen gerne skulle give bedre muligheder for såvel point-to-point passagererne som for de, som skal videre ud af Københavns Lufthavn.

Ruten til Bornholm har haft en tidligere start end i 2016 og dermed helt naturligt også et højere passagertal.

I de første fire måneder af 2017 har Billund Lufthavn haft en passagerfremgang på 10,2 procent.

 

Relaterede artikler:

Billund Lufthavn bliver mere helårslufthavn

Ruteåbninger giver fremgang i Billund

Aalborg Lufthavn får indenrigsrute til Bornholm

Ryanairs Aalborg-rute starter før tiden

Ryanair kommer til Aalborg Lufthavn

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Trafiktal

Billund Lufthavn fastholder markant passagervækst

Trafiktal

Aalborg Lufthavn holder fast i passagerfremgang i 2026

Navnenyt

25-års-jubilar i fortsat jagt på nye ruter til Billund

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.