Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Aviator: Ryanair-happening var ulovligt kampskridt

Happeningen, der onsdag forsinkede Ryanairs første afgang fra København, var et ulovligt kampskridt, mener Aviator. Handlingselskabet forventer, at fagforeningerne irettesætter deres medlemmer, så episoden ikke gentager sig.

Aviator-ansatte i Københavns Lufthavn. (Foto: Morten Lund Tiirikainen)
Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 11.03.2016 kl. 19.16

Fagbevægelsen mener, at der var tale om en happening, da omkring 50 ansatte onsdag eftermiddag mødte frem ved det første ordinære Ryanair-fly i Københavns Lufthavn og stod så tæt på flyet, at det ikke kunne blive tanket og komme afsted igen til Dublin.

Sådan ser man imidlertid ikke på det hos Aviator. Handlingselskabet løser visse Ryanair-opgaver for søsterselskabet Copenhagen Flight Services, der har ansvaret for at håndtere Ryanairs fly i Københavns Lufthavn.

”Det svarede til en ulovlig arbejdsnedlæggelse. Det var helt klart et ulovligt kampskridt og vi har bedt vores arbejdgiverforening om at gå ind i sagen,” siger direktør i Aviator, Ole Brinks Andersen, til CHECK-IN.dk.

Han har en klar forventning til fagbevægelsen og de fagforeninger, som organiserer nogle af de medarbejdere, som onsdag forsamlede sig omkring flyet.

”Vi antager fra vores side, at fagbevægelsen irettesætter deres egne medlemmer, så det her ikke gentager sig,” siger Ole Brinks Andersen.

Skruer kraftigt op


Hos fagforeningen 3F er lokalformanden i Kastrup enig i, at flyene skal kunne komme afsted.

”Selvfølgelig skal flyene ud og flyve, mens vi afventer den fagretslige sagsbehandling og at Ryanair anerkender det danske system,” siger formand for 3F i Kastrup, Henrik Bay Clausen, med henvisning til den sag mellem Ryanair og Flyvebranchens Personale Union, som lige nu verserer i Arbejdsretten.

Torsdag i næste uge mødes parterne for anden gang i Arbejdsretten. Samme dag skruer Ryanair kraftigt op for sin tilstedeværelse i Københavns Lufthavn. Det sker når den rute til Dublin, som blev indviet onsdag, får følgeskab af yderligere tre ruter til London, Milano og Warszawa. De skal betjenes af det fly og de 30 ansatte, som fra på torsdag får base i Københavns Lufthavn.

Flyet til Dublin kom afsted onsdag aften kl. 18.39. Tre timer og ni minutter senere end planlagt, efter at de fremmødte lufthavnsmedarbejdere var gået hjem og flyet var blevet tanket. I dag klokken 15.05 ventes et Ryanair-fly igen at lande i Københavns Lufthavn. Om det kommer afsted til tiden klokken 15.30 eller også bliver forsinket, vil tiden vise.

Foto: Morten Lund Madsen

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.