Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Austrian vender tilbage til Iran

Fra den 11. marts vil Austrian atter flyve til Teheran. Det er et år siden, at det østrigske flyselskab opgav ruten til den iranske hovedstad.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 29.01.2014 kl. 00.00

Austrian Airlines vil fra den 11. marts atter flyve til den iranske hovedstad, Teheran. Flyselskabet trak sig fra ruten i marts måned sidste år som følge af virkningerne af de økonomiske sanktioner mod landet.

Men nu vejrer det østrigske Star Alliance-flyselskab atter morgenluft, og vil i sommertrafikprogrammet flyve fem gange ugentligt mellem Wien og Teheran. Der flyves første gang den 11. marts efter følgende tidtabel:

OS871 Vienna – Tehran 20.10 – 03.00 +1
OS872 Tehran – Vienna 03.55 – 06.00

Austrian vil på ruten benytte fly af typen Airbus A319 og A320 med henholdsvis 138 eller 168 sæder i en all-economy version. Business Class-passagerer vil dog få mulighed for at sidde på de forreste rækker med midtersædet frit. Flyvetiden er blot 4 timer og 20 minutter fra Wien.

Fire europæiske flyselskaber


Når Austrian genoptager beflyvningen af Tehran Imam Khomeini International Airport vil selskabet blot være det fjerde europæiske flyselskab, der tilbyder ruter til den iranske hovedstad.

I forvejen flyver moderselskabet Lufthansa fra Frankfurt til Teheran, mens Altialia tilbyder en service fra Rom. Endelig flyver Turkish Airlines til Teheran fra Istanbul.

Fra Skandinavien tilbyder Iran Air og Iran Asseman Airlines direkte ruteflyvning fra Stockholm. Der flyves ikke længere fra København til Teheran, idet Iran Air-ruten tilsyneladende er flyttet til Stockholm, hvor det etniske trafikgrundlag er større.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Skifter Embraer 195 ud med Airbus A320neo

Produkter

Gratis beskedtjeneste hos Lufthansa

Ruter

Lufthansa-koncernen tilbyder 300 destinationer i 2025

Hændelser

Austrian-fly voldsomt beskadiget af hagl

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.