Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Atter fremgang i Aarhus Lufthavn

Det går atter fremad i Aarhus Lufthavn, der i løbet af denne måned kan præsentere lufthavnens første ruteudvikler nogensinde.

SAS-fly i Aarhus Lufthavn.. (Arkivfoto: Aarhus Airport | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 02.02.2016 kl. 00.00

Der er atter fremgang i Aarhus Lufthavn. Efter 2015, hvor passagertallet dykkede helt ned til 364.836, er lufthavnen kommet godt fra start i 2016.



I januar rejste 27.289 passagerer til og fra den østjyske lufthavn, hvilket var 1.969 flere end i samme periode sidste år. Fremgangen er således på 7,8 procent.



Det er lufthavnsdirektør Peter Høgsberg da også godt tilfreds med.



“Vi havde en del aflysninger på indenrigsruten på grund af vejrmæssige forhold i januar, men det er dejligt at konstatere, at der samlet set er fremgang. Vi holder vejret, og arbejder hårdt for at holde kursen,“ siger Peter Høgsberg.

Der var en svag tilbagegang i indenrigssegmentet svarende til 441 passagerer, der således kunne henføres til driftsforstyrrelser. Derimod var der fremgang i udenrigsrutetrafikken, der voksede med hele 26,6 procent til 9.822 passagerer. Selv i chartersegmentet var der flere passagerer med 3.400 mod 3.101 i januar måned sidste år.

Flere end 30 vil være ruteudvikler


Lufthavnsdirektøren har ikke lagt skjul på, at Aarhus Lufthavn først og fremmest mangler nye ruter. Derfor søgte man før årsskiftet efter en ruteudviklingschef, der skulle markedsføre den østjyske lufthavn over for flyselskaber, som kunne have en interesse i at flyve til lufthavnen.

Senest ansøgningsfrist til jobbet var den 15. januar, og da ansøgerbunken var talt op, var der flere end 30 ansøgere.

“Vi holder samtaler i disse dage, og jeg er rigtig optimistisk. Vi har fået gode kandidater med brancheerfaring, og vi forventer at færdiggøre en ansættelsesaftale i løbet af februar måned, så vi kan have en kandidat på plads til opstart den 1. april,“ bekræfter Peter Høgsberg.

Der er tale om et internationalt job med en del rejseaktivitet, hvorfor det også glæder lufthavnsdirektøren, at der er kommet ansøgere fra flere lande i Europa.

“Det er ikke et kriterie for ansættelsen, at man taler dansk.“

Del artiklen:

Relaterede artikler

Hændelser

Tysk fly lukkede Aarhus Lufthavn i over to timer

Økonomi

Finansieringstilsagn redder Aarhus Airport året ud

Navnenyt

Endnu et direktørskifte i Aarhus Airport

Trafiktal

Ny årsrekord inden for rækkevidde i Aarhus Airport

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.