Annonce
Køb abonnement Log ind
Flådenyt

Air France vil helt af med A380’eren

Ifølge fransk erhvervsmedie vil Air France allerede inden 2024 sende alle selskabets 10 Airbus A380’ere på pension. Flyene er for store og har en ustabil drift.

Skrevet af: Jan Aagaard Opdateret 19.07.2019 kl. 13.01

Koncernchefen for Air-France-KLM, Benjamin Smith, bekræftede i slutningen af 2018, at Air France fortsat skal have dobbeltdækkerflyet Airbus A380 i flåden trods mange spekulationer om det modsatte.

Samtidig blev det dog slået fast, at den eksisterende Air France-flåde af 10 A380-800 skal halveres, og at fem af flyene derfor vil blive udfaset af flåden fra i år og frem til 2021. De resterende fem A380ere skal til gengæld gennemgå en større modernisering af kabinerne fra 2020 og frem.

”Et fly ude af drift hver uge”


Men skal man tro det franske erhvervsmedie La Tribune, har Benjamin Smith inden for det seneste halve år ændret holdning og er nu indstillet på at skille sig af med alle selskabets A380’ere inden for de kommende fem år.

La Tribune skriver på baggrund af anonyme kilder, at Benjamin Smith foretrækker at skille sig af med A380’erne inden 2023-2024 og erstatte dem med mindre flytyper, som er mere rentable og ikke er plaget af så mange driftsforstyrrelser som A380’erne. ”Der er et fly ude af drift hver uge,” som en kilde siger til det franske dagblad.

I stedet for de store A380’ere overvejer Air France ifølge La Tribune nye langdistancefly som Boeing 787 Dreamliner eller Airbus A330-900neo. Den nye Boeing 777X kunne også være en mulighed – eller den nye Airbus A350-1000, som dog ifølge avisen kan være for dyr at anskaffe for Air France.

Gennemsnitsalder på blot 8,5 år
Air France fik sin første A380’er leveret i 2009, og de 10 fly i flåden har i dag en gennemsnitsalder på blot 8,5 år. Det franske selskab er dog langt fra det eneste flyselskab, som har mistet interessen for A380.

Tidligere på året meddelte Qatar Airways, at selskabet vil udfase sine 10 Airbus A380-800, når leasingaftalerne udløber. Lufthansa meddelte i marts, at selskabet sælger seks af sine 14 A380’ere, mens det australske flyselskab Qantas har annulleret sin udestående ordre på otte Airbus A380.

 

Relaterede artikler:

Air France vil halvere sin A380-flåde

Qatar Airways vil udfase A380´ere

Lufthansa sælger A380’ere – og køber nye langdistancefly

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Medie: Lufthansa står til at vinde kampen om TAP

Flådenyt

Kæmpe flyordre: Leasingselskab bestiller 250 fly

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.