Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Air France lukker Abu Dhabi-rute efter 10 måneder

Konkurrencen fra de mellemøstlige flyselskaber har fået endnu et europæisk selskab til at opgive en flyrute. Air France lukker med virkning fra den 5. marts ruten fra Paris til Abu Dhabi efter blot 10 måneders drift.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 18.01.2012 kl. 00.00

Tirsdag den 3. maj 2010 var en særlig dag hos Air France. Her kunne det franske luftfartsselskab genoptage ruten fra Paris til Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater efter en pause på 9 år.

Men blot 10 måneder senere får det arabiske eventyr en brat ende. Således har Air France valgt at lukke Abu Dhabi-ruten med virkning fra 5. marts i år.

Oprindeligt havde Air France indsat 5 ugentlige afgange i tidtabellen baseret på en operation med Airbus A330-200 fly med plads til208 passagerer. De lidt mere end 2.000 flysæder, der således var udbudt på ugentlig basispå rutenmellem den franske hovedstad og ørkenemiratet, vartilsyneladende for mange i forhold til den aktuelle efterspørgsel.

Hård konkurrence fra Etihad Airways

Air France har nemlig været i hård konkurrence med Abu Dhabi-baserede Etihad Airways, der selv flyver to gange dagligt på ruten til Paris-Charles de Gaulle.

Da Etihad Airways samtidig anvender fly af typen Airbus A340-600 og Airbus A330-300 har UAE-selskabet været i stand til at udbyde mere end 7.100 ugentlige flysæder på ruten. Denne konkurrence har angiveligt været for hård for Air France, der i de kommende måneder tager hul på en omfattende spareplan.

Air France holder dog fast i ruten fra Paristil nabo-emiratet Dubai. Her flyver Air France dagligt med megajumboen Airbus A380.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

Air France flytter ind i Terminal One i New York-JFK

Anmeldelser

Air France er en introduktion til Frankrig i luften

Flådenyt

CPH bliver en del af "afskedsturné" for Airbus A318

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.