Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Air France introducerer lavprisklasse

Air France har netop introudceret lavprisproduktet MiNi til 58 destinationer på kort- og mellemdistanceruterne. På denne pristype skal der ligesom hos lavprisflyselskaberne betales ekstra for bagage.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 11.01.2013 kl. 00.00

Nu rykker lavpriskonceptet for alvor indenfor hos de traditionelle netværksselskaber. Således har Air France i denne uge lanceret det såkaldte New Economy Offer, som vil blive tilbudt til til 58 destinationer på kort- og mellemdistanceruter hos det franske luftfartsselskab.

New Economy Offer betyder en tværdeling af økonomiklasseproduktet i en MiNi og en Classic-pristtype. MiNi-pristypen giver ikke mulighed for at få indchecket bagage med om bord uden betaling, ligesom det heller ikke er muligt på forhånd at vælge sæde på denne pristype. Endelig levner MiNi-pristypen ikke mulighed for at optjene miles i Flying Blue loyalitetsprogrammet.

Det mulighed findes derimod på Classic-pristypen, der er en slags all-inclusive økonomiklassebilet. Alt er dog ikke inkluderet, idet der stadig skal betales 70 euro for at få billetten ændret.

Ifølge en pressemeddelelse fra Air France sigter New Economy Offer på at ramme de 60 procent af kunderne, der ønsker at rejsetil den billigst mulige pris samt de resterende 40 procent, der ønsker at rejse uden bagage.

“Med disse nye billettyper, der gør Air France servicekvalitet tilgængelig for alle, fortsætter Air France arbejdet med at gennemføre selskabetsTransform 2015-plan, som sigter mod at sætte kunden i centrum for denne udviklingsstrategi. Dette initiativ er et supplement til fornyelsen af ​​de kommercielle tilbud, derblev lanceret i oktober 2012,“siger koncernchefAlexandre de Juniac fra Air France.

Nye pristyper fra København til Marseille


De nye pristyper er gyldige fra alle afrejser efter den 6. februar men begrænset til ruterne, der udgår fra Paris-Orly, Toulouse, Marseille og Nice.

Dermed vil det også være muligt at købe MiNi-priserne på ruten mellem København og Marseille, der genåbner den 23. juni. Her vil priserne starte ved 80 euro for en enkeltbillet, mens billetpriserne fra Paris-Orly starter ved 50 euro per enkeltrejse.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

Air France flytter ind i Terminal One i New York-JFK

Anmeldelser

Air France er en introduktion til Frankrig i luften

Flådenyt

CPH bliver en del af "afskedsturné" for Airbus A318

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.