Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Air France flyver indenrigs med jumbojet

Til sommer indsætter Air France et Boeing 747-400 jumbojet-fly med 533 sæder på en fransk indenrigsrute.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 28.01.2014 kl. 00.00

Interessen for at komme fra det franske fastland til Middelhavsøen Korsika i sommermånederne er så stor, at Air France har indlejet et Boeing 747-400 jumbojet-fly fra franske Corsair til at flyve en ugentlig rotation mellem Paris Orly Lufthavnen og Ajaccio på Korsika. Der vil være plads til intet mindre end 533 passagerer.

Air France og Air Corsica flyver på ruten fire gange om dagen med Airbus A321 og Airbus A320 fly. Fra 4. juli til 5. september vil Corsair’s jumbojet afløse de normale fly på en rotation fredag eftermiddag.

Indenrigs i Japan


Corsair International har i alt tre Boeing 747-400 fly og bruger dem primært til flyvninger mellem Frankrig og feriedestinationer i tidligere franske kolonier i Caribien og Det Indiske Ocean. Derudover har selskabet to Airbus A330-200 og to Airbus A330-300 fly.

Boeing 747 jumbojet-fly bruges normalt på langdistanceruter mellem to kontinenter. Men i Japan har en særlig indenrigsversion, 747-400D, gennem mange år været anvendt af Japan Airlines og All Nippon Airways på ruter mellem byer i Solens Rige. Japan Airlines har pensioneret sine otte fly, mens de sidste to afAll Nippon Airways’ i alt ni fly flyver 31. marts i år. All Nippon-flyene har plads til 568 sæder i et 2-klasses layout og 660 sæder i et et-klasses layout.

Foto: Dabbelju /Wikimedia Commons

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

Air France flytter ind i Terminal One i New York-JFK

Anmeldelser

Air France er en introduktion til Frankrig i luften

Flådenyt

CPH bliver en del af "afskedsturné" for Airbus A318

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.