Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Aer Lingus-boss advarer mod nyt monopol

Hvis Ryanair får lov til at købe Aer Lingus, så vil det skabe et monopol på flyvningerne til og fra Irland, som vil minde om det Aer Lingus selv havde en gang. Sådan lyder advarslen fra Aer Lingus’ topchef.

alt
Billedtekst
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 02.08.2012 kl. 00.00

Hvis konkurrenten får lov at købe os, så kan forbrugerne få det lige så dårligt, som de havde det, da vi var på toppen. Denne advarsel med en indbygget retrospektiv selverkendelse, kommer fra Aer Lingus’ topchef Christoph Mueller.

Anledningen er den irske ærkerival Ryanairs intentioner om at købe Aer Lingus. Det er tredje gang at Ryanair forsøger at få fingrene i konkurrenten. Men projektet er de to sidste gange blevet blokeret af EU-Kommissionen. Og det bør Kommissionen gøre igen, mener Mueller.

For ellers risikerer man, at Ryanair får et de facto monopol på al flytrafik til og fra Irland. Sådan som Aer Lingus havde det før lavprisselskaber som Ryanair så dagens lys. Og det ville ikke være godt, lyder advarslen fra Christoph Mueller.

Helt konkret peger Mueller på risikoen for at irerne mister flyforbindelsen til London Heathrow lufthavnen, der er Europas største lufthavn. Aer Lingus er indehaver af 23 slots i Heathrow. Og på grund af den store kapacitetsudnyttelse er sådanne slots i høj kurs blandt de andre flyselskaber. Derfor ville et salg af slots kunne indbringe Ryanair mange penge. Ryanair selv bruger ikke London Heathrow, men har derimod London Stansted som sin største baselufthavn.

Advarslen er det seneste kapitel i nervekrigen mellem Aer Lingus og Ryanair. Tidligere på ugen frarådede Mueller Aer Lingus’ aktionærer at acceptere Ryanairs købstilbud på deres aktier.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.