Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Aarhus Lufthavn har tabt 36.000 passagerer i år

I juli måned havde Aarhus Lufthavn en passertilbagegang på ikke mindre end 32,5 procent. I løbet af 2015 har lufthavnen indtil videre mistet 36.100 rejsende, hvilket svarer til 15 procent af passagertallet

SAS-fly i Aarhus Lufthavn.. (Arkivfoto: Aarhus Airport | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 04.08.2015 kl. 00.00

Som ventet kunne Aarhus Lufthavn se frem til en massiv passagertilbagegang i højsæsonen, da Ryanair ikke flyver til middelhavsdestinationerne længere.

Det kostede en halvering af udenrigsrutetrafikken fra 21.192 til 10.832 passagerer i juli måned. Da der også var tilbagegang i de øvrige trafiksegmenter, måtte Aarhus Lufthavn notere sig et passagertab på samlet 12.500 passagerer, hvilket svarer til 32,5 færre rejsende.

Selvom udviklingen var ventet, gør det ondt på lufthavnen, når der heller ikke er positiv udvikling i indenrigs- eller chartersegmentet.

Samlet set har Aarhus Lufthavn år til dato mistet 36.096 passagerer i forhold til samme periode sidste år, og det repræsenterer en tilbagegang på 15 procent. Samlet kan lufthavnen forvente omkring 360.000 passagerer for hele året, hvis udviklingen ikke kan vendes i løbet af efteråret.

SEGMENT JAN-JUL15 JAN-JUL14 ÆNDRING ÆNDRING %
INDENRIGS 109.938 121.634 -11.696 -10 %
UDENRIGS 74.444 91.087 -16.643 -18 %
CHARTER 23.569 31.821 -8.252 -26 %
ANDET 1.556 1.061 496 47 %
TOTAL 209.507 245.603 -36.096 -15 %

Kilde: Aarhus Lufthavn

Trods de dystre tal, er der grund til en forsigtig optimisme i Aarhus Lufthavn. Sidste i juni måned annoncerede SAS, at selskabet vil åbne en direkte rute fra Aarhus til Stockholm-Arlanda i slutningen af oktober måned.

Herudover har SAS også annonceret, at der vil komme fritidsruter fra Aarhus Lufthavn til sydeuropæiske soldestinationer i sommeren 2016.

“Vi har ikke fået vendt udviklingen endnu, men vi er godt på vej. Vi har vidst længe, at 2015 ville blive et svært år på grund af tabet af Ryanairs sommerruter, men for 2016 forventer vi atter fremgang,“ siger administrerende direktør Peter Høgsberg fra Aarhus Lufthavn til CHECK-IN.dk.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Hændelser

Tysk fly lukkede Aarhus Lufthavn i over to timer

Økonomi

Finansieringstilsagn redder Aarhus Airport året ud

Navnenyt

Endnu et direktørskifte i Aarhus Airport

Trafiktal

Ny årsrekord inden for rækkevidde i Aarhus Airport

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.