Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Fløj i 70 minutter med bombefrygt

Et Airbus A320-fly fra Turkish Airlines var i tirsdags på vej fra Istanbul til Kabul i Afghanistan, da der opstod mistanke om en bomberisiko. Alligevel fortsatte flyvningen i 70 minutter.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 31.05.2016 kl. 14.10

Mistanke om terrortrusler ombord på passagerfly skal man tage alvorligt. Det gør alle flyselskaber. Men alligevel kan der af og til opstå hændelser, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved, om der blev handlet helt korrekt.

Et af disse tilfælde fandt sted tirsdag i denne uge, da flight 706 fra Turkish Airlines var på vej fra Istanbul til Kabul i Afghanistan. I Airbus A320-flyet, der havde 135 personer ombord, fandt kabinepersonalet en efterladt mobiltelefon. På dette tidspunkt befandt flyet sig i 10.000 meters højde i en position 200 kilometer øst for Ankara, rapporterer Aviation Herald.

Den efterladte mobiltelefon fik straks besætningen til at rette mistanke om en mulig bombe ombord, der eventuelt kunne udløses ved hjælp af telefonen.

Fløj tilbage


Besætningen handlede korrekt og valgte at afbryde flyvningen for atter at sætte kursen mod Istanbul, hvor man landede 70 minutter senere.

Efter landingen fik politi og bombeeksperter adgang til flyet samt den efterladte mobiltelefon. Efter en grundig undersøgelse viste det sig, at mistanken om en bombe var ubegrundet.

Mange vil givetvis undre sig over, hvorfor flyets piloter ikke valgte straks at sætte kursen modEsenboğa International Airporti Ankara, der lå blot 200 kilometer væk. At flyve 70 minutter med en potentiel bombe ombord virker noget risikabelt, men der har angiveligt været en god forklaring bag denne disposition.

Efter at have været undersøgt på landjorden i Istanbul Atatürk Airport i over tre timer kunne flyet atter sætte kursen mod Kabul, hvor det landede med samlet seks timers forsinkelse.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Nye Boeing-ordrer fra Turkish Airlines og Biman

Ruter

Turkish Airlines: Ikke tilbage til Billund i 2027

Ruter

Turkish Airlines har kig på London City Airport

Økonomi

Star Alliance-selskab på jagt efter nye opkøb

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.