Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

Norwegian standser automatisk billetrefusion

Norwegian har standset den automatiske billetrefusion via rejsebureauerne, da man først mandag i næste uge kan få en afklaring fra den irske domstol, der skal godkende kreditorbeskyttelsen.

Rejsende venter på Norwegian-fly. (Arkivfoto: Norwegian | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 03.12.2020 kl. 08.34

I slutningen af september valgte Norwegian at genoptage automatiske refusioner via rejsebureauerne i Danmark, Norge og Sverige. Det skete efter at ordningen havde været indstillet siden forårets nedlukning.

Men påbud og bødetrusler fra de skandinaviske myndigheder fik det norske lavprisflyselskab til at åbne for kassen, så alle ældre refusionskrav kunne bringes ud af verden til udgangen af oktober.

Men siden ansøgningen om kreditorbeskyttelse ved en irsk domstol for tre irlandske selskaber, og dermed også det tilknyttede norske moderselskab, så har Norwegian sat de automatiske billetrefusioner i stå. Det skriver det norske medie, Dagens Næringsliv.

Afventer afklaring fra irsk domstol


Det er alle refusioner og kundekrav fra før den 18. november, der er sat på hold, indtil den irske domstol beslutter, hvorvidt Norwegian kan komme under kreditorbeskyttelsen. Det sker efter planen ved en retsmøde på mandag den 8. december.

“Dette er uheldigt, men den juridiske situation er uklar, og det er uklart, hvilke konsekvenser processen i Irland har for en mulig beslutning over for virksomheden i Norge. Vi forventer dog, at Norwegian genoptager betalingerne, så snart de får en afklaring fra den irske Examiner, og vi vil foretage en ny vurdering, når yderligere afklaring foreligger,” skriver norske Luftfartsverket, der er pendant til danske Trafikstyrelsen, i en udtalelse.

“Automatisk ophold” i betalinger
I en fortrolig skrivelse til Norwegian kreditorer fra den 18. november 2020 fremgår det, at processen Examinership-processen pålægger kreditorer er globalt “automatisk ophold”, hvilket betyder, at kreditorerne ikke kan gribe ind og sikre betaling fra det eller de selskaber, der indgår i processen, og selskaberne skal heller ikke betale eller dække forpligtelser.

Kreditorerne er blevet lovet, at Norwegian vil forklare sig yderligere om rettigheder og forpligtelser, men det udestår stadig.

Selvom situationen i forhold til rettigheder og forpligter stadig er uklar, så oplevede forfatteren af denne artikel, at der ikke har været udfordringer ved refusion af et direkte billetkøb foretaget før den 18. november. En flybillet fra Aalborg til København, der blev bestilt den 16. november og med afrejse den 18. november, blev dagen før afrejsen aflyst fra Norwegian side, og en refunderingsanmodning, indsendt den 23. november, resulterede i færdigbehandlet refusion blot tre dage senere.

 

Relaterede artikler:

Flyselskaber får en frist på 45 dage

SAS åbner for refunderinger

SAS og Norwegian speeder op for at refundere kunder

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.