Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

3F: Swissport ikke noget dårligt valg

3F er fortsat imod, at SAS sælger sine ground handling-aktiviteter. Men når det skal være, er Swissport ikke noget dårligt valg, mener fagforeningen.

Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 14.03.2016 kl. 10.59

Torsdag offentliggjorde SAS og ground handling-giganten Swissport, at de to selskaber vil danne et joint-venture selskab, som skal rumme SAS Ground Handling. Swissport kommer til at eje 51 procent og SAS får 49 procent. Men på sigt er det planen, at Swissport skal overtage det fulde ejerskab af SAS Ground Handling. Et salg af selskabet er en del af den storstillede spareplan, som SAS lancerede i november sidste år.

Hos fagforeningen 3F, der beskæftiger en stor del af de ansatte i SAS Ground Handling, er man fortsat imod ideen om overhovedet at udskille ground handling aktiviteterne fra det øvrige SAS.

”Vi har ikke ønsket det og vi tror ikke det er en klog beslutning. Men når det nu skal være, så er Swissport ikke noget dårligt valg. Hvis de forstår at respektere vores mangeårige erfaring og måske samtidig kan tilføre noget nyt, så kan der sikkert komme noget godt ud af det,” siger formand for 3F i Kastrup, Henrik Bay-Clausen.

Frygter for punktlighed


Swissport beskæftiger sig i dag ikke med handling af passagerfly i skandinaviske lufthavne, men har en lille cargo-afdeling i Kastrup. Og herfra har 3F gode erfaringer med selskabet.

3F frygter dog fortsat at det vil kunne påvirke SAS’ punktlighed, at ground handlingen på sigt ikke længere er en del af selskabet.

Joint-venturet skal bruges som en form for mellemstation, mens SAS og Swissport forhandler detaljerne om en fuldstændig Swissport-overtagelse på plads.

Hvis det lykkes, vil SAS Ground Handlings omkring 5.000 medarbejdere blive del af en Swissport-koncern med over 40.000 medarbejdere, som hver dag flytter kufferter for omkring 650 flyselskaber i knap 200 lufthavne i 38 lande verden over.

Læs også:

SAS og Swissport tager første skridt mod SGH-salg

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Hændelser

SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.