Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Kaptajn låst ude fra cockpit mens co-pilot sov

Det dur ikke at blive søvnig, når man er alene i cockpittet. Det kan en hollandsk styrmand tale med om.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 29.01.2013 kl. 00.00

En styrmand hos det hollandske lavprisselskab Transavia må helt sikkert have meget røde ører efter en episode i september sidste år ombord på en Boeing 737-800 maskine, der var på vej fra Hurghada i Egypten til Amsterdam i Holland.

Efter omkring 2,5 times flyvning bliver kaptajnen tissetrængende og han forlader cockpittet. Da kaptajnen er færdig på toilettet og skal tilbage til cockpittet kan han ikke få kontakt til styrmanden, der skal låse døren op inde fra cockpittet. Med hjælp fra kabinepersonalet får han døren åbnet.

Inde i cockpittet ser kaptajnen, at styrmanden sidder og sover, mens autopiloten sørger for at flyve flyet.

Den hollandske havarikommission betragter styrmandens søvn som en alvorlig hændelse, og kommissionen har iværksat en større undersøgelse. Det skriver Aviation Herald.

Efter terrorangrebene den 11. september 2011 er det blevet standardprocedure på passagerfly, at døren til cockpittet er låst og at piloterne skal låse døren op, hvis kabinepersonalet skal ind med mad og drikke eller for at give en besked, som ikke kan klares over flyets interne kommunikationssystem. Piloterne har ofte mulighed for at se ud gennem et lille vindue i døren for at sikre at det kun er en stewardesse med en madbakke, der står ude foran døren. Visse flytyper er udstyret med et lille kamera og en skærm.

Hvis piloterne bliver dårlige, besvimer eller på anden måde ikke er i stand til at åbne døren, har kabinepersonalet teknik, der kan åbne døren udefra.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.