Annonce
Køb abonnement Log ind
Politik

28 flyvninger om ugen mellem Emiraterne og Israel

De Forenede Arabiske Emirater og Israel har underskrevet en luftfartsaftale, der muliggør op til 28 ugentlige flyvninger mellem de to lande. Aftalen blev markeret med Etihad Airways-flyvning.

En Boeing 787 Dreamliner fra Etihad Airways i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv. Foto: Etihad Airways
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Udgivet 20.10.2020 kl. 10.48

I august underskrev De Forenede Arabiske Emirater og Israel en fredsaftale, der indebærer fuld normalisering af de diplomatiske forbindelser mellem de to lande. Emiraterne er det første af de såkaldte Golfstater til at indgå en sådan aftale med Israel.

Den styrkede relation mellem de to lande har ført til, at der også er landet en luftfartsaftale. Det betyder, at der fremover vil være mulighed for, at der kan gennemføres op til 28 ugentlige kommercielle flyvninger mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater.

Aftalen tillader desuden et ubegrænset antal charterflyvninger til en mindre lufthavn i det sydlige Israel og 10 ugentlige fragtflyvninger.

Aftale markeret med særflyvning


Luftfartsaftalen blev mandag markeret ved, at Etihad Airways gennemførte en flyvning fra Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv til Abu Dhabi med en række rejse- og turismeledere. Etihad Airways er det første flyselskab fra GCC (Gulf Cooperation Council), der foretager en kommerciel flyvning fra Israel. GCC-landene inkluderer Saudi-Arabien, Kuwait, Qatar, Bahrain, Oman samt Emiraterne.

”Dagens flyvning er en historisk mulighed for udvikling af stærke partnerskaber her i Emiraterne og i Israel, og Etihad er som det nationale flyselskab glad for at vise vejen,” siger Mohamed Mubarak Fadhel Al Mazrouei, bestyrelsesformand i Etihad Aviation Group.

”Vi er lige begyndt at udforske det langsigtede potentiale i denne nyligt indgåede relation, som helt sikkert vil være til gavn for økonomien i begge lande. Især inden for handel og turisme, og i sidste ende de mennesker, der kalder denne alsidige og vidunderlige region for hjem.”

El Al gennemførte flyvning i august
Den historiske flyvning fra Israel til Abu Dhabi blev gennemført med en Boeing 787 Dreamliner i partnerskab med israelske Maman Group. Om bord på flyet var blandt andet en gruppe af ledere fra den israelske turismeindustri, rejsebureauer og medier, der var inviteret af Etihad Airways og repræsentanter fra Abu Dhabis turismeindustri. Den tre og en halv time lange returrejse finder sted onsdag.

Flyvningerne fra Etihad Airways følger en flyvning fra det nationale israelske flyselskab, El Al, der allerede 31. august på symbolsk vis fløj kommercielt fra Tel Aviv til Abu Dhabi.

Emiratet Abu Dhabi er hovedstad i De Forenede Arabiske Emirater, der herudover består af seks andre emirater: Ajman, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah, Umm Al Quwain og Dubai, der er den største by.

 

Relaterede artikler:

Israelsk ferieby får ny international lufthavn

30-årig forretningsmand vil købe El Al

Etihad Airways sælger 38 langdistancefly

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

SAS har droppet otte nye ruter fra stor CPH-satsning

Flådenyt

Etihad tager sidste Airbus A380 tilbage i drift

Ruter

SAS opgiver endnu en rute til Mellemøsten

Flådenyt

15 Airbus A330neo til Etihad Airways fra 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.