Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Kolomoiskij-selskab tæt på konkurs

Ukrainske Igor Kolomoiskij, der var tidligere ejer af Cimber Sterling, er tæt på at gå konkurs med det ukrainske flyselskab AeroSvit. Der kæmpes i disse timer for en rekonstruktion af selskabet.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 04.01.2013 kl. 00.00

Den ukrainske oligark Igor Kolomoiskij har vanskeligt ved at skabe rentabilitet i sine luftfartsinvesteringer. Sidste år måtte de skandinaviske flyselskaber Cimber Sterling og Skyways indgive konkursbegæring, da den ukrainske investor via selskabet Mansvell Enterprises trak den finansielle opbakning tilbage.

Nu er der en overhængende fare for, at det ukrainske flyselskab AeroSvit Airlines, der også kontrolles af Igor Kolomoiskij, må lide samme skæbne.

Den 29. december måtte selskabet gå til skifteretten i Kiev med anmodning om en betalingsstandsning med henblik på at rekonstruere selskabet. Sidenhen har AeroSvit aflyst en lang række flyafgange, og fredag eftermiddag kl. 15:41 har det været nødvendigt at rykke ud med en meddelelse for at berolige kunderne.

Stopper flyvninger til København


I meddelelsen hedder det, at AeroSvit Airlines som status er i dag ikke er gået konkurs. Selskabet skriver herudover, at det ikke vil stoppe sine operationer og vil fortsætte med at opfylde forpligtelserne.

Det lader dog ikke til at berolige passagererne, der på selskabets Facebook-side rapporterer om aflyste fly, ligesom der er usikkerhed om, hvorvidt selskabet reeelt er konkurs.

AeroSvit har annnuleret alle flyvninger til og fra København fra mandag den 7. januar. I sidste uge blev AeroSvit´s fly fra Stockholm til Kiev nægtet starttilladelse, idet selskabets var i restance med betalinger til Arlanda-lufthavnen.Først efter at havebetalt regningen til lufthavnen, kunne flyet lette med kurs mod Ukraine efter fem timers forsinkelse.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Navnenyt

Jan Palmér i bestyrelsen for Sønderborg-virksomhed

Bagsiden

Tidligere Cimber Sterling-ejer fængslet

Bagsiden

Piloter fyret efter ”tønderul” i Learjet

Ruter

Ikke Bromma-flyvninger fra CPH siden 2012

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.