Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

Tæt på en milliard Norwegian-aktier frigivet

Presset på Norwegian-aktien fortsatte mandag på Oslo Børs. Op imod en milliard aktier blev mandag frigivet til salg efter en lock-up periode, og det sænkede aktiekursen med næsten 15 procent.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 11.08.2020 kl. 05.45

Da Norwegian for nogle måneder siden konverterede gæld til leasingselskaber og obligationsejere til aktier, blev der fastsat nogle tidsperioder, hvor de nye storaktionærer ikke kunne sælge deres aktier.

En sådan lock-up periode udløb den 9. august, og det betød, at yderligere 905.995.590 aktier blev frigivet til handel på Oslo Børs, således at der i alt var noteret 3.628.886.782 aktier à 0,10 norske kroner per styk.

Herudover blev obligationer til et nominelt beløb på 670,6 millioner norske kroner løst fra en lock-up periode, der også udløb den 9. august. Disse obligationer kan efter obligationsejernes valg konverteres til cirka 157.818.749 ordinære aktier, hvorfor der potentielt kan komme flere end en milliard nye aktier til handel på den norske fondsbørs.

Kursfald på næsten 15 procent


Allerede i sidste uge var Norwegian-aktien kommet under pres, og det fortsatte mandag, da aktiekursen tog en rutsjetur på 14,58 procent og lukkede i 1,35. Dermed er det norske lavprisflyselskabs aktiekurs faldet med 36,76 procent i løbet af den seneste uge.

I forskellige aktiefora er det den almindelige vurdering, at kursen kommer ned under en krone inden ugens udgang, da de mange aktionærer, der længe har holdt kursen oppe på et sted mellem 2,5 og 4,0 kroner, nu for alvor har valgt at sælge ud.

Der er yderligere to lock-up frister tilbage, henholdsvis den 9. oktober og 9. december, hvor aktiekursen forventes at falde yderligere, hvormed katastrofen for de oprindelige aktionærer er fuldkommen.

Var 10 milliarder kroner værd
Børsværdien er med den seneste kursudvikling faldet til 4,88 milliarder norske kroner, hvilket svarer til 3,43 milliarder danske kroner.

I foråret 2018 fremsatte IAG et købstilbud på Norwegian, hvilket dog blev afvist af selskabets stifter Bjørn Kjos i samråd med bestyrelsen. Købsinteressen skabte et børshysteri, hvor aktiekursen den 26. april 2018 toppede på 310,00, hvilket på daværende tidspunkt svarende til en børsværdi på 14,1 milliarder norske kroner (9,90 milliarder danske kroner) baseret på antallet af aktier på dette tidspunkt.

 

Relaterede artikler:

Kina er ny storaktionær i Norwegian

Kreditorer får stor del af nye Norwegian-penge

Norwegians børskrise fortsætter

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.