Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Hver anden flypassager vil vente halvt år med at flyve

En ny undersøgelse fra IATA viser, at hver anden flypassager vil vente seks måneder med at flyve som følge af den igangværende COVID-19-pandemi.

Fly på rad og række i Terminal 2 i Frankfurt Lufthavn. (Foto: Fraport | PR)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Opdateret 26.06.2020 kl. 14.55

Den globale luftfartsbranche har været i knæ gennem de seneste måneders coronakrise, hvor antallet af flyrejsende er faldet drastisk i hele verden. Og noget tyder på, at der vil gå en del flere måneder, før størstedelen af passagererne igen vil lade sig fragte i luften.

Den internationale sammenslutning for flyselskaber, IATA, har gennemført en stor undersøgelse med det hovedformål at finde ud af, hvordan COVID-19-pandemien påvirker flypassagerernes opfattelse af branchen og den forventede rejselyst.

Resultatet af undersøgelsen viser, at over halvdelen af de 4.700 respondenter vil vente mindst seks måneder, før de atter vil flyve. Det blev fremlagt torsdag via et webinar med navnet ”Gendannelse af tillid til flyrejser”, der blev organiseret af luftfarten i henholdsvis USA og Indien.

”Der er en stor udfordring med at få passagerernes tillid i øjeblikket,” siger Amitabh Khosla, landechef i IATAs indiske afdeling.

Vil ikke risikere karantæneperiode


Undersøgelsen blev foretaget gennem tre etaper, hvor den første fandt sted 22. til 25. februar, den anden fra 6. til 9. april og den tredje fra 29. maj til 2. juni 2020. Respondenterne var fra 11 lande – herunder Australien, Canada, Chile, Frankrig, Tyskland, Indien, Japan, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien og USA. Fælles for alle respondenter er, at de har rejst med fly siden juli 2019.

I midten af marts sagde 60 procent af respondenterne, at de ville flyve igen inden for et par måneder, selv om coronapandemien stadig hærgede. I begyndelsen af juni var billedet vendt, da kun 45 procent oplyste, at de ville flyve igen inden for de kommende måneder. De øvrige 55 procent var først villige til at flyve igen om mindst et halvt år, oplyser IATA.

Hele 83 procent af de adspurgte respondenter svarede, at de ikke ville flyve med fly, hvis det indebærer en 14-dages karantæneperiode på destinationen.

”Der er behov for bedre rejseforsikring for at genvinde passagerernes tillid,” konkluderer Amitabh Khosla fra IATA.

 

Relaterede artikler:

Sådan renses kabineluften i flyene

IATA: Det værste år i luftfartens historie

IATA: Karantæneregler forsinker genstart af luftfart

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Europa presses på flybrændstof i fjerde kvartal

Navnenyt

IATA finder Willie Walshs afløser hos WEF

Politik

Nu har Trump fået lufthavn opkaldt efter sig

Politik

IATA hylder svensk luftfartspolitik

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.