Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Atlantic Airways og Widerøe hædret af kollegerne

Færøske Atlantic Airways og norske Widerøe er af kollegerne blevet tildelt bronze og guld i konkurrencen som årets regionalflyselskab i Europa.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 24.09.2012 kl. 00.00

Sikkerhed og pionérånd i luften har sikret Atlantic Airways en bronzemedaljei konkurrencen omårets luftfartsselskab 2012/13 blandt alle kontinentets regionale flyselskaber. Prisen blev uddelt torsdag aften i forbindelse med generalforsamlingen i sammenslutningen af regionale europæiske luftfartsselskaber, European Regions Airlines Association (ERA).

I juryens begrundelse for at udpege Atlantic Airways hed det blandt andet, at luftfartsselskabet med succes har indført den første RNP-AR EASA-certificerede navigationsteknologi på dets ny A319, hvilket betyder større sikkerhed og bedre økonomi. Et betydeligt fremskridt for et lille selskab.

Desuden spillede det ind, at luftfartsselskabet er meget tæt på samfundet og spiller en markant rolle i markedsføringen af Færøerne som turistdestination. Og at Atlantic Airways udmærker sig ved en høj pålidelighed og en konstant søgen efter operationelle forbedringer.

Endelig mente juryen, at Atlantic Airways har været i stand til at gennemføre en grundlæggende positiv ændring af dets egen opbygning. Det er veldrevet. Og som resultat af en nøje kontrol med omkostningerne og identifikation af nye indtægtskilder har selskabet formået at vokse på en rentabel måde, lød det i begrundelsen for valget.

De sande stjerner


Det var en meget stolt og ydmyg administrerende direktør, Magni Arge, der på vegne af Atlantic Airways gik på scenen for at modtage den prestigefyldte pris.

”At modtage ERA’s Airline of the Year i bronze er en stor ting for et relativt lille luftfartsselskab som Atlantic Airways, og vi sætter meget stor pris på udmærkelsen. Jeg synes, at det vil være rimeligt at tilegne denne pris til folk i og omkring Atlantic Airways gennem de 24 år, vi har eksisteret,” siger Magni Arge, der modtog prisen i Dublin torsdag aften.

”Det er dem, der er de sande stjerner bag denne udmærkelse og de fortjener anerkendelse for deres lidenskabelige og utrættelige bestræbelser på konstant at forbedre den livlinje Atlantic Airways er for Færøerne. En udfordring på linje med at gøre det umulige muligt,” tilføjer Magni Arge.

SAS’ norske datterselskab, Widerøe, løb med guldet efter at have vundet sølv sidste år. Sølvvinder blev Estonian Air.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Bagsiden

Widerøe hædret som årets ERAA-flyselskab

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Hændelser

Forsvaret: Skud kan være afgivet under civil flypassage

Politik

Widerøe fløj 69 russere væk fra Svalbard

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.