Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

British Airways har verdens bedste flyrødvin

Den bedste rødvin i 10 kilometers højde får man ombord på et British Airways-fly. Det mener en række vineksperter.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 03.08.2012 kl. 00.00

British Airways serverer de bedste rødvine i 10 kilometers højde. Det mener i hvert fald 28 vineksperter, der for magasinet Global Traveller har prøvesmagt vine fra 29 forskellige flyselskaber.

Hvert luftfartsselskab blev bedt om at stille med to rødvine, to hvidvine og en mousserende vin.

I hvidvinskategorien blev bedste business klasse hvidvin Driehoek Sauvignon Blanc 2011 fra Sydafrika. Vinen serveres ombord på South African Airways’ maskiner. På første klasse var vinderen Asiana Airlines, med Roux Clos des Poruzots Mersault 2009 fra Burgundy i Frankrig.

Når det kommer til rødvin, så er British Airways en suveræn nummer et ifølge vineksperterne. På business klasse tager British Airways førstepladsen med deres Domaine Font de Michelle Châteauneuf-du-Pape 2009. På første klasse faldt dommerens valg på British Airways’ Johnson Family Vineyard Pinot Noir 2010 fra Sydafrika.

Den bedste business klasse champagne var Hainan Airlines’ G.H. Mumm Cordon Rouge, NV. Den bedste champagne på førsteklasse var Asiana Airlines’ Pol Roger 1999.

Med British Airways’ dominans i rødvinskategorierne lykkedes det oneworld alliancen at snuppe titlen som luftfartsalliancen med de bedste vine.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Ruter

British Airways vender tilbage til Tanzania efter 14 år

Økonomi

IAG levererer fortsat brancheførende indtjening

Bagsiden

Norwegian og BA går viralt med VM-væddemål

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.