Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Første flyaflysninger til Italien

Smittespredning af COVID-19 har ført til, at flere flyselskaber aflyser deres flyvninger til Italien. Europæisk lufthavn er begyndt at screene passagerer, der ankommer fra Italien.

Fly fra Bulgaria Air i Sofia Airport. (Foto: Bulgaria Air | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 26.02.2020 kl. 08.34

Den frygtede coronavirus har for alvor ramt Italien, hvor 287 personer i skrivende stund er smittet med COVID-19, og heraf er indtil videre syv døde.

Mens de italienske sundhedsmyndigheder forsøger at inddæmme virusudbruddet, er der tilsyneladende udbrudt en international coronapanik, hvor transportselskaber og lande på egen hånd indfører restriktioner uden at det er internationalt koordineret.

Det har blandt andet betydet, at de første flyselskaber aflyser afgange til Italien. Et af disse er Bulgaria Air, der normalt flyver tre gange om ugen fra Sofia til Milano-Malpensa lufthavnen. Nu har selskabet aflyst alle afgange frem til slutningen af vintertrafikprogrammet den 27. marts.

“Vores passagerers sikkerhed og sundhed er vigtigst for os. På grund af øgede tilfælde af coronavirus i Italien har vi indtil 27. marts annulleret Bulgaria Air-flyvninger fra og til Milano,” skriver selskabet i en meddelelse. Alle passagerer kan få købte billetter refunderet, og det er også muligt at refunderet købte flybilletter med afrejse frem til den 30. april.

I Storbritannien er der mange passagerer, der har forsøgt at få refunderet købte billetter hos easyJet og Ryanair som følge af frygt for at rejse til Italien. Begge selskaber afviser at refundere billetter, så længe flyvningerne ikke er aflyst.

Kuwait lukker ned


Det er ikke kun Bulgaria Air, der ikke vil flyve til Italien. Kuwait har således meddelt, at det ikke vil være tilladt at modtage fly fra Italien, og herudover har ørkenstaten på Den Arabiske Halvø forbudt flyankomster fra Kina, Hong Kong, Iran, Irak, Sydkorea, Thailand, Singapore og Japan. Det sker efter, at der i løbet af de seneste dage er konstateret otte smittetilfælde i Kuwait.

Det betyder, at Kuwait indtil videre aflyser selskabets fire ugentlige flyvninger til henholdsvis Milano-Malpensa og Rom-Fiumicino.

Screening i europæisk lufthavn
Mens panikken breder sig i Mellemøsten, begynder europæiske lufthavne også at røre på sig. Det sker på baggrund af de mange smittetilfælde i Italien samt den kendsgerning, at smitten nu også har bredt sig til Schweiz, Østrig og Kroatien.

Det har fået lufthavnen i Prag til at etablere et særligt ankomstområde for samtlige ankommende passagerer fra Italien, som vil gennemgå en screening for coronavirus.

“Der er samlet seks gates i stueetagen ved Exit D i Terminal 3. Passagerer fra Italien vil blive samlet på ét sted. Det vil begrænse deres bevægelser i lufthavnen ganske betydeligt,” siger en talsmand fra Prague Airport til det tjekkiske medie, Prague Morning.

Hong Kong-selskab aflyser til Italien
I forvejen har Italien allerede oplevet flere aflysninger. Hong Kong-selskabet Cathay Pacific har indtil videre indstillet flyvninger fra Hong Kong til Milano og Rom, og Alitalia har besluttet at lukke selskabets rute fra Rom til Seoul i Sydkorea på grund af faldende efterspørgsel.

Herudover er det velkendt, at en række flyselskaber seneste har indstillet flyvninger til Sydkorea og Iran, der også har et stigende antal smittetilfælde.

 

Relaterede artikler:

Luftfartsaktier bløder på alverdens børser

2020: Første år med passagerfald siden finanskrisen

Coronavirus kan koste flyselskaber mere end SARS

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Awards til Prag og Athen ved Routes Europe 2026

Trafikinformation

Aflyser over 120 afgange som følge af strejke

Hændelser

TAP-pilot undersøges: Fløj under godkendt højde

Ruter

China Eastern øger til København og åbner nye ruter

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.