Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

Officielt: Ny Berlin-lufthavn åbner om 336 dage

På et pressemøde fredag eftermiddag har ledelsen i Berlin Brandenburg Airport bekræftet, at åbningen vil finde sted den 31. oktober 2020, mens dato for Tegel-lukning også er fastsat.

Åbningsdatoen for BER er blevet annonceret på et pressemøde. (Foto: BER | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 01.12.2019 kl. 18.06

Den 31. oktober 2020 åbner Berlin Brandenburg Airport efter en forsinkelse på hele otte år. Da opførelsen af den nye lufthavnsterminal tog sin begyndelse i 2006 blev åbningsdatoen fastsat til 30. oktober 2011, men den dato blev udskudt flere gange.

Næste åbningsdato blev fastsat til den 3. juni 2012, hvor der var forberedt masser af festivitas samt den samlede overflytning af flytrafikken fra Berlin Tegel Airport, der samtidig ville lukke. Men blot 26 dage før åbningen blev datoen endnu engang udskudt, og sidenhen har skiftende ledelser brugt tiden på at få organiseret fejlretning af tekniske installationer og brandsikring, der var årsagen til, at lufthavnen ikke kunne tages i brug til tiden.

På et pressemøde på Mercure Hotel i Tegel Airport kunne administrerende direktør Engelberg Lütke Daldrup fredag meddele, at bestyrelsen var blevet orienteret om, at åbningsdatoen den 31. oktober 2020 nu ligger endelig fast.

Trefaset opstart


Den store åbning af terminalen i Berlin Brandenburg Airport (BER) finder sted lørdag den 31. oktober samtidig med, at flyselskabernes vintertrafikprogram 2020/21 træder i kraft.. Herefter det planen, at den sydlige start- og landingsbane vil blive taget i brug den 4. november, mens flytrafikken fra Berlin-Tegel overflyttes den 8. november, hvorefter sidstnævnte lufthavn lukker. Der er således tale om en trefaset opstart.

“Datoen ligger fast. Berlin Brandenburg Airport åbner den 31. oktober 2020. Alt arbejde, der stadig udestår i BER, arbejdes der på højtryk for at færdiggøre. Der er stadig meget at gøre i de næste elleve måneder. Den færdige bygning skal blive en fungerende lufthavn,” sagde Engelbert Lütke Daldrup på pressemødet.

To baner og to terminaler
BER bliver opført på en del af den infrastruktur, som i dag huser Berlin Schönefeld Airport, der har en 3.600 meter lang start- og landingsbane (07L/25R, red.). Den 4. november vil den helt nye sydlige bane (07R/25L, red.) blive taget i brug, således at lufthavnen kan være fuldt operativ til at håndtere den trafik, der overflyttes fra Berlin Tegel Airport.

Med den planlagte lukning af Berlin Tegel Airport den 8. november er der udsigt til, at berlinerne får noget mere aftenro, når flyene ikke længere vil komme ind over boligområderne tæt ved den bynære lufthavn. Berlin Tegel Airport blev åbnet den 5. november 1948 som aflastning til Tempelhof-lufthavnen i den periode, hvor Sovjetunionen via en blokade forsøge at få Vestberlin til at blive en del af den sovjetiske besættelseszone.

I 2018 havde Tegel Airport og Brandenburg Airport samlet 34,7 millioner passagerer, og væksten var ved udgangen af oktober i år på 4,7 procent. Den nye lufthavn skal således tage imod flere end 36 millioner årlige passagerer, og derfor er man allerede i gang med at opføre en Terminal 2, der bliver en lavpristerminal med plads til seks millioner årlige passagerer.

 

Relaterede artikler:

Ny Berlin-lufthavn: Vi åbner til tiden

Holder fast i åbningsdato for ny Berlin-lufthavn

Berlin-lufthavn håber at åbne i oktober 2020

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

15 år gammel strid: Emirates vil ind i Berlin og Stuttgart

Økonomi

Ryanair lukker base med syv fly i storlufthavn

Bagsiden

Israel bringer regeringsfly i sikkerhed i Tyskland

Ruter

China Eastern øger til København og åbner nye ruter

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.