Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Sandheden om flyforsinkelser

Det er ikke ligegyldigt, hvilket flyselskab og afgang man vælger. Det viser et nyt online-værktøj OnTime, der gennem et helt år har registreret over 50.000 flyafgange til og fra Københavns Lufthavn. Over 73 procent af samtlige flyvninger er forsinket på en bestemt rute med et bestemt flyselskab.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 19.03.2012 kl. 00.00

Hvert år spilder forretningsrejsende til og fra Københavns Lufthavn sammenlagt 320 arbejdsår på at vente i forsinkede fly. Det vurderer intitativtagerne til et nyt værktøj OnTime, der har registreret over 50.000 flyvninger til og fra lufthavnen i Kastrup.

Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilket selskab man vælger, og hvornår på dagen man vil rejse, hvis man vil undgå forsinkelser.

Det viser de foreløbige analyser og rapporter, der kan trækkes ud af den enorme datamængde, der er tilgængelig i OnTime.

Rejser man ofte til London-Heathrow bør man undgå rutenummer SK1507 med ordinær afgang kl. 18.10. Denne flyvning gennemføres seks gange om ugen og har planlagt ankomsstid kl. 19.10 lokal tid i Heathrow. Men i alt 27 procent af samtlige mere end 300 årlige flyvninger vil være mere end 15 minutter forsinket ved ankomsten til Heathrow Airport.

Det er en af konklusionerne i OnTime. Heraf fremgår også, at British Airways kan tilbyde den mest punktlige flyforbindelse til London Heathrow, hvis man rejser på rutenummer BA813 med afgang kl. 10.30 og ankomst i den britiske hovedstadslufthavn kl. 11.30. Her vil blot ni procent af samtlige afgange være forsinket ved ankomsten.

Nul forsinkelser til Amsterdam


Schweizisk præcision er berømmet vidt og bredt. Det er også tilfældet med SWISS rutenummer LX1267, der afgår dagligt fra Københavns Lufthavn med Zürich som destination. Flyet forlader Kastrup kl. 09.40 hver dag med en forventet ankomst kl. 11.35 i Zürich. Det sker næsten altid, idet blot seks procent af samtlige flyvninger på dette rutenummer er forsinket ved ankomst.

En helt unik præstation kan hollandske KLM levere. Rute KL1132 fra København til Amsterdam forlader dagligtCPH kl. 18.00 med ankomst i Amsterdam-Schipol kl. 19.25. Målt over et helt år ankommer netop dette rutenummer altid til tiden i den hollandske storlufthavn.

De værste rutenumre til København

OnTime har på baggrund af datamaterialet lavet en liste over de 10 værste rutenumre til København.

Selskab Rutenummer Ankommer fra Forsinkelser i pct.
JAT Airways JU370 Beograd 73 %
Qatar Airways QR085 Doha 54 %
Czech Airlines OK504 Prag 47 %
Turkish Airlines TK1783 Istanbul 46 %
Turkish Airlines TK1785 Istanbul 45 %
Lufthansa LH/IQ2442 München 42 %
SAS SK1776 Pristina 42 %
Cimber Sterling QI778 Aarhus 41 %
Air Greenland GL782 Narsarssuaq 41 %
Lufthansa LH/CL2444 München 41 %

Her toppes listen af serbiske JAT Airways, der ankommer mere end 15 minutter efter tidtabellen på JU370 fra Beograd i 73 procent af samtlige tilfældePå listen glimrer også Turkish Airlines med hyppige forsinkelser på selskabets flyvninger fra Istanbul til København.

Overraskende er det at se, at Lufthansa og selskabets partnere henholdsvis Augsburg Airways og Lufthansa City Line relativt ofte kommer sent ind til CPH fra München.

Der er blot én indenrigsflyvning på listen over de mest forsinkede rutenumre til Københavns Lufthavn. Det er Cimber Sterling rutenummer QI778, der flyver fra Aarhus på alle hverdage kl. 20.35 med ankomst i København kl. 21.10. I alt 41 procent af samtlige 250 årlige flyvninger er ikke rettidige.

En forsinkelse defineres af luftfartsselskaberne som ankomst ved gaten senere end 15 minutter efter det planlagte tidspunkt i tidtabellen.

Det er dog ikke gratis at vide mere om, hvordan man kan ankomme til tiden på sin rejse. Hos OnTime kan virksomheder købe 10 licenser for en pris af 489 kroner om måneden.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.