Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafikinformation

Flyselskaber fra hele verden deltager i “Operation Matterhorn”

Arbejdet med at bringe 150.000 britiske rejsende tilbage til Storbritannien er en gigantisk operation. Mandag var 45 fly i luften for at flyve de første hold gæster hjem.

Airbus A380-800 fra Malaysia Airlines. (Foto: Alex Beltyukov – CC 3.0)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 29.09.2019 kl. 21.58

De civile luftfartsmyndigheder i Storbritannien er på overarbejde i disse dage, hvor strandede rejsende efter Thomas Cook-konkursen skal transporteres tilbage til de britiske lufthavne fra ferier i Sydeuropa, USA og Caribien.

Opgaven er organiseret af Civil Aviation Authority (CAA) og har internt fået betegnelsen “Operation Matterhorn”, hvor det handler om at hjemtage det største antal britiske statsborgere i fredstid. En aktion, der kun er overgået af evakueringen af 338.000 allierede tropper fra Dunkerque i 1940.

Operation Matterhorn har været under forberedelse i flere uger, da den britiske regering vidste, at der var en risiko for, at Thomas Cook ville gå konkurs. Derfor var der på forhånd lavet et website, hvor de rejsende kunne få svar på samtlige spørgsmål omkring konkursen, og hvordan de skulle forholde sig, når de skulle hjem fra aktuelle rejser.

Det særlige Thomas Cook “flying programme” er planlagt til at vare fra mandag den 23. september og frem til søndag den 6. oktober, og det har været nødvendigt for de britiske myndigheder at chartre fly fra hele verden.

Mandag var i alt 45 fly på vingerne for det statslige britiske evakueringsprogram.

Hjælp fra Malaysia


Omfanget af evaukeringsopgaven er ganske enorm, hvilket antallet af flyselskaber, der skal hjælpe med operationen, vidner om. 

Verdens største passagerfly, i skikkelse af en Airbus A380, ankom i løbet af mandagen til Manchester fra Kuala Lumpur for at bistå med den omfattende evakuering. Med samlet 494 sæder i kæmpeflyet fra Malaysia Airlines, er det muligt at flytte et større antal passagerer på én gang.

Der er også god plads i en Boeing 747-400 fra amerikanske Atlas Air og i Airbus A340-300 fra portugisiske Hifly, og Boeing 777-200 fra euroAtlantic Airways.

Indtil videre deltager følgende flyselskaber op Operation Matterhorn, og listen udvides løbende: Avion Express, British Airways, Eastern Airlines, easyJet, euroAtlantic Airways, Evelop Airlines, Freebird Airlines, Hifly, Hifly Malta, Malaysia Airlines, Miami Air International, Nile Air, Privilege Style, SmartLynx Airlines, Titan Airways, Virgin Atlantic og Wamos Air.

 

Relaterede artikler:

116 fly hos konkursramte Thomas Cook

Thomas Cook er kollapset

Thomas Cook Airlines overtages af bankerne

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Bagsiden

Efter syv år: Stadig Thomas Cook Airlines

Ruter

Første Condor-rute til Kina

Bagsiden

Sunclass Airlines får ny bemaling

Økonomi

Rekonstruktion af Condor er godkendt

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.