Annonce
Køb abonnement Log ind
Hændelser

Boeing 737 forsøgte at starte fra taxivej i Schiphol

Flyvelederen måtte gribe ind, da en Boeing 737-800 fra lavprisselskabet Transavia i begyndelsen af september var på vej til at starte fra en taxivej i Amsterdam Schiphol.

Amsterdam Schiphol Airport (Foto: LNVL Air Traffic Control the Netherlands)
Skrevet af: Jan Aagaard Opdateret 18.09.2019 kl. 11.27

Hvad der præcist var årsag til fejlen, er endnu uafklaret, men et eller andet gik i hvert fald galt, da en Boeing 737-800 fra det hollandske lavprisselskab Transavia var clearet til takeoff fra Amsterdam Schiphol-lufthavnen en tidlig morgen i begyndelsen af september i år.

Det var tilsyneladende kun en hurtig reaktion fra en flyveleder i tårnet, der forhindrede situationen i at udvikle sig til en potentielt katastrofal situation i den travle hollandske storlufthavn.

Transavia-flyet skule den 6. september 2019 foretage en flyvning på rutenummer HV1041 fra Amsterdam Schiphol til Chania på Kreta. Lidt over klokken 6 om morgenen trillede det fem år gamle Boeing 737-800-fly derfor ud ad taxivej C på vej til bane 18C i Schiphol-lufthavnen. Det var stadig mørkt på dette tidspunkt, men vejret var fint.

Clearet til start fra bane 18C


Da flyet nærmede sig enden af taxivejen, kontaktede piloterne tårnet og meldte klar til afgang, fremgår det af en udskrift af radiokommunikationen mellem piloterne og flyvelederen, som Aviation Safety Network har offentliggjort.

“Goedendag Transavia en nul fire en, klar til afgang,” lød det fra cockpittet til flyvelederen.

Flyvelederen clearede derefter flyet til start fra bane 18C: “Én nul fire en, goedeidag, line op atten center, clearet til takeoff.” Meldingen blev korrekt bekræftet af piloten: “Line up en otte center, clearet til takeoff, en nul fire en.”

Piloten spurgte derefter over radioen: “Må vi tage Wiskey to, en nul fire en?”, hvilket var en henvisning til W2-forbindelsen, der fører hen til bane 18C. Denne forbindelse er imidlertid fra taxivej D, og ikke fra taxivej C, som flyet kørte på.

Flyvelederen svarede på hollandsk, at dette ville betyde en større omvej: “Ja maar da’s wel een eind omrijden.”

Drejede til venstre for tidligt
Piloterne drejede derefter til venstre ved første vej, som var taxivej D og påbegyndte takeoff derfra, i stedet for at dreje ind ad den anden vej til venstre, som ville have ført flyet ind på bane 18C, hvor flyet var clearet til at starte fra.

Flyvelederen greb straks ind og gav piloterne besked på at afbryde starten med det samme. “Transavia en nul fire et, stop straks, stop straks, hold position,” lød det fra tårnet.

Piloterne afbrød derpå starten og taxiede flyet tilbage til starten af ​​bane 18C, hvorfra flyet lettede uden problemer og satte kursen mod Kreta.

Taxiruten for HV1041 ifølge Flightradar24. Kilde: aviation-safety.net.

 

Relaterede artikler:

Lufthansa-fly brugte ufærdig landingsbane

Finner skal undersøge alvorlig hændelse med Norwegian-fly

Lufthansa-fly brugte ufærdig landingsbane

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Første Airbus A350 til KLM er leveret

Ruter

A350 hos KLM fra 30. oktober: Fem ruter planlagt

Bagsiden

Støjen er blevet reduceret i Schiphol

Teknologi

Boeing 737 MAX-fly skal inspiceres for revner

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.