Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafiktal

Norwegians vækst flader ud

Norwegians trafiktal for maj viser fladere vækst end tidligere. Det er i tråd med strategien om at gå fra vækst til lønsomhed. Analytiker bifalder udviklingen.

Karen Blixen pryder halen på et Boeing 787-9 Dreamliner-fly fra Norwegian. (Foto: Norwegian)
Skrevet af: Søren Hedegaard Nielsen Udgivet 06.06.2019 kl. 11.14

I alt fløj 3.362.413 passagerer fløj med Norwegian i maj, hvilket er knap 60.000 færre end samme måned sidste år. Det svarer til et fald på to procentpoint. Ifølge selskabet selv skyldes det blandt andet, at man for tiden har 18 Boeing 737 MAX stående på jorden på grund af det globale flyveforbud, som flytypen er ramt af.

Både den totale trafik og kapaciteten steg med fire procent, mens belægningsgraden var på 86,1 procent, hvilket er et fald på 0,4 procentpoint i forhold til samme måned sidste år.

Bedre indtjening

Ifølge Norwegian viser tallene også, at passagererne rejste cirka tre procent længere og, at enhedsindtægterne var højere i maj end på samme tid sidste år, idet RASK (indtjening per sædekilometer) steg med syv procent og yield’en med otte procent.

”Væksten flader ud, i tråd med strategien om at gå fra vækst til lønsomhed, efter en periode med kraftig ekspansion og betydelige investeringer,” siger Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos, i en kommentar til trafiktallene.

Og den udvikling bifalder en af de danske analytikere, der følger Norwegian tæt.

”Det mest bemærkelsesværdige ved Norwegians trafiktal er, at trafikken kun vokser med fire procent. Det er længe siden, at Norwegian i en normal måned er vokset så lidt. Når de tidligere har løftet priserne, er belægningen faldet, og det gør den stort set ikke denne gang, så det tyder godt,” siger aktieanalysechef, Jacob Pedersen, fra Sydbank til CHECK-IN.dk netop med henvisning til Norwegians ændrede strategi.

Buldrer ikke bare derudaf
Jacob Pedersen påpeger dog også, at Norwegian endnu er langt fra at være i mål i forsøget på at lave den nødvendige turnaround, der skal sikre, at det norske flyselskab bliver lønsomt. Men forudsætningen for at skabe lønsom vækst er i hvert fald forbedret, mener aktieanalysechefen.

”Det er nu ledelsen skal vise, at de kan levere resultater i et Norwegian, der ikke bare buldrer derudaf. Det er nu, de har muligheden for at vise, at de kan levere den nødvendige genrejsning af indtjeningen. For det er langt lettere, når trafikken kun vokser med fire procent end med de 15-20 procent, vi tidligere har set,” siger Jacob Pedersen.

Trods 18 groundede MAX-fly gennemførte Norwegian 99,3 procent af de planlagte flyvninger i maj. Punktligheden var på 81 procent, hviljet var en stigning på 3,7 procentpoint.

 

Relaterede links

Nyt milliardunderskud i Norwegian

Norwegian fløjet agterud af Wizz Air

Norwegian største udenlandske selskab i New York

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.