Annonce
Køb abonnement Log ind
Klima

SAS og Airbus indgår samarbejde om hybrid- og elfly

Flyproducenten Airbus har valgt at etablere et nyt samarbejde med SAS omkring udviklingen af fremtidens bæredygtige fly.

Et bud på fremtidens elfly fra Airbus.
Skrevet af: Jan Aagaard Opdateret 13.06.2019 kl. 15.38

SAS og Airbus har indgået en officiel samarbejdsaftale om den næste generation af bæredygtige fly. Projektets formål er at få kortlagt muligheden for at introducere større hybrid- og elfly til kommerciel brug inden for 10-15 år.

Samarbejdet skydes i gang allerede i juni og løber i første omgang frem til slutningen af 2020. Det indebærer et fælles forskningsprojekt, hvor SAS og Airbus sammen vil opbygge viden og se på udfordringerne og mulighederne i forhold til drift og infrastruktur ved hybrid- og elfly til kommercielt brug.

“Vi er stolte af vores ambitiøse arbejde og mål for mere bæredygtig luftfart. Det er derfor glædeligt, at Airbus har valgt SAS som partner i dette fremtidige og vigtige projekt, “siger koncernchef Rickard Gustafson, SAS.

SAS har i årtier arbejdet for at reducere udledning af emissioner fra sine flyoperationer og medvirker i forvejen i flere forskningsprojekter inden for bæredygtig luftfart.

Næste skridt i SAS’ mål om bæredygtighed


SAS har et mål om at nedbringe selskabets CO2-udledning med 25 procent i 2030. Det vil blandt andet ske ved at forny flyflåden med mere brændstofeffektive fly og brug af biobrændstof.

I dag CO2-kompenserer SAS alle flyrejser, som gennemføres af SAS-kunder, der er medlem af selskabets Eurobonus-program.

Udvikling af hybrid- og elfly skal være det næste store skridt inden for fremtidens teknologi i branchen.

“Vi er glade for at indlede dette partnerskab med SAS. Vi udnytter vores respektive ekspertise til at udforske potentialet og mulighederne for at introducere hybrid- og elfly i luftfart, ” siger Grazia Vittadini, Airbus Chief Technology Officer.

Aftalen med SAS styrker ifølge Airbus yderligere den europæiske flyproducents position på et felt, hvor Airbus allerede i dag investerer og fokuserer sin forskningsindsats for at udvikle hybrid-elektriske og elektriske teknologier til at drive fremtidens flymotorer.

 

Relaterede artikler:

Grøn tænketank roser dansk luftfarts klimaplan

SAS vurderes mere bæredygtig end Norwegian og Finnair

SAS fylder tanken med blomsterbenzin

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Kæmpe flyordre: Leasingselskab bestiller 250 fly

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.