Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Ryanair blokerer for tredjepartsaktører

Det er nu lykkedes for det irske lavprisflyselskab Ryanair effektivt at lukke af for online-rejsebureauer og andre tredjepartsaktører, der uden samtykke ‘crawler’ selskabets hjemmeside og bruger priserne til at sammenstille i andre sammehænge.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 30.11.2011 kl. 00.00

Det irske lavprisflyselskab Ryanair har længe kæmpet en kamp for at forhindre tredjepartsaktører i at hente prisdata på selskabets hjemmeside uden at have opnået forudgående tilladelse.

Derfor har Ryanair med virkning fra den 28. november indført det særlige beskyttelsessystem “reCaptcha“. Det betyder, at flypassagerer fremover skal indtaste en kode på hjemmesiden for at få vist søgeresultatet.

Ifølge Ryanair vil det forhindre såkaldte “robotter“ i at gennemsøge hjemmesiden og hente priser uden tilladelse. En praksis, der blandt andet gennemføres af mange online-rejsebureauer og rejsesøgemaskiner.

Kun seriøse samarbejdspartnere

Ryanair har dog givet tilladelse til at seriøserejsesøgemaskiner og online-rejsebureauer kan indhente adgang til priserne via en såkaldt API-løsning. En sådan licens koster årligt 100 euro, og beløbet går ifølge Ryanair direkte til velgørenhed.

“Vi har igennem de seneste par år haft adgang til Ryanairs priser via API-løsningen, så vi har ingen problemer med at vise priserne,“ siger administrerende direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

Ryanair har tidligere brugt som argument, at serverbelastningen var for stor, når uautoriserede trejdepartsaktører tiltvang sig adgang til en indeksering af priserne. Men det handler mere om, hvordan online-rejsebureauer eksempelvis præsenterer Ryanairs priser, således at de ikke kommer til at fremstå unødvendigt dyre med diverse tillæg inkluderet.

“Disse robotbaserede websteder har alt for længe sluppet af sted med deres ulovlige salg af Ryanair billetter, med tillæg af omkostninger og gebyrer,“ fortæller Stephen McNamara, der er Ryanairs kommunikationschef.

Han fortsætter: “Vi håber, at sikkerhedsværktøjet reCaptcha vil hjælpe os tilen gang for alleat sætte en stopper for dette.Reelle rejsesøgemaskiner har fortsat adgang til oplysninger om vores lave priser ved at tilmelde sig vores licensaftale.“

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.