Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Ryanair klar til Algeriet

Til efteråret planlægger Ryanair at åbne en ny rute til Algeriet, hvilket vil blive lavprisflyselskabets tredje afrikanske land på rutekortet.

En Boeing 737-800 fra det irske lavprisflyselskab Ryanair. Foto: © Thorbjørn Brunander Sund, Danish Aviation Photo
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Opdateret 28.03.2019 kl. 18.26

Senere på året kan kunderne hos Ryanair efter alt at dømme se frem til en helt ny afrikansk destination.

Det irske lavprisflyselskab overvejer nemlig at åbne en ny direkte rute fra Milano Bergamo, der er Milanos tredjestørste lufthavn, og til Algiers International Airport, der er hovedstadslufthavn i det nordafrikanske land Algeriet. Det skriver ch-aviation.

De italienske luftfartsmyndigheder, Ente Nazionale per l’Aviazone Civile (ENAC), har tildelt Ryanair rettighed til at operere fire ugentlige rotationer mellem de to lufthavne. Ifølge ENAC skal Ryanair åbne ruten senest den 1. oktober i år, ellers vil selskabet miste den tildelte rettighed. Ryanair var det eneste selskab til at anmode om tilladelse til Algeriet-flyvninger i denne omgang.

I øjeblikket opererer kun to europæiske lavprisflyselskaber til Algier. Spanske Vueling har 32 ugentlige afgange til den nordalgeriske Middelhavs-kystby, mens Transavia France har tre ugentlige forbindelser. Vueling flyver desuden til Oran, der ligger lidt længere mod vest på landets nordkyst.

Tredje afrikanske land


Hvis Ryanair åbner den italienske rute til Algeriet, kan selskabet tilbyde flyvninger til i alt tre afrikanske lande. I forvejen har Ryanair forbindelser til Marokko og Tunesien, der omkranser dele af Algeriet fra henholdsvis vest og øst. I Mellemøsten er der indtil videre Ryanair-flyvninger til Israel og Jordan.

Alitalia har en rute mellem Rom Fiumicino og Algier, mens Algeriets nationale flyselskab, Air Algérie, betjener både Rom Fiumicino og Milano Malpensa fra hovedstadslufthavnen.

I 2016 håndterede Algiers International Airport cirka 7,5 millioner passagerer. Lufthavnen, der ligger 17 kilometer sydøst for Algier, blev grundlagt i 1924. Algeriet er Afrikas største land målt på areal, og befolkningstallet er på cirka 38 millioner.

 

Relaterede artikler:

Ryanair vil etablere baser i Nordafrika

Alitalia åbner to Afrika-ruter trods krise

Ryanair-bundlinje på 9,8 mia. kroner

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.