Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Historisk Boeing 747 vækker opsigt i Heathrow

Et Boeing 747-400-fly fra British Airways malet i det oprindelige BOAC-design landede mandag i London Heathrow. Tirsdag fortsætter flyet til New York.

Boeing 747-flyet i den særlige BOAC-bemaling. (Foto: BA/Stuart Bailey)
Skrevet af: Jan Aagaard Udgivet 18.02.2019 kl. 14.42

Der var flere flyspottere i London Heathrow-lufthavnen end sædvanligt mandag formiddag den 18. februar 2019, hvor et særligt fly havde flyentusiasternes opmærksomhed.

Da et Boeing 747-400 fra British Airways med det særlige rutenummer BA100 midt på formiddagen landede i London-lufthavnen efter en lille times flyvning fra Dublin, kom det nemlig frisk fra malerhallen i Dublin Lufthavn – og det havde ikke den sædvanlige British Airways-bemaling.

Boeing 747-flyet var i stedet udstyret med et retro-look og malet i samme design, som det flyene i BOAC (British Overseas Airways Corporation) i sin tid fløj med. BOAC var forgængeren for British Airways og opererede med denne bemaling fra 1964 til 1974.

100 år med British Airways


British Airways har genskabt den klassiske BOAC Boeing 747 i anledning af, at selskabet i år kan fejre 100-års jubilæum, og derfor havde flyet også fået rutenummeret BA100 på sin første tur fra Dublin til London med den nye bemaling.

BOAC-flyet indgår allerede tirsdag den 19. februar 2019 i British Airways almindelige program igen, da flyet skal flyve fra London Heathrow til New York JFK-lufthavnen på rutenummer BA117. Ruten til New York er dog ikke tilfældigt valgt, for det var også på denne rute, at det første Boeing 747-fly med en tilsvarende BOAC-bemaling i sin tid fløj.

BOAC introducerede den første rute fra London til New York helt tilbage i 1946.

På pension i 2023
Efter turen til New York og retur vil flyet med registreringen G-BYGC begynde at flyve på andre af British Airways Boeing 747-ruter, og det vil fortsætte med at operere i den særlige bemaling, indtil flyet skal pensioneres i 2023. På dette tidspunkt vil British Airways have sendt de fleste af sine i alt 34 Boeing 747-fly på pension.

De ikoniske dobbeltdækkerfly vil blive erstattet med nye og mere moderne langdistancefly. British Airways får de kommende år leveret 18 nye Airbus A350-1000 og 12 Boeing 787-10 langdistancefly samt 17 Airbus A320neo og ni Airbus A321neo til brug på de europæiske ruter.

Yderligere tre British Airways-fly skal ifølge planerne males i det særlige retro-look, i anledning af selskabets 100-års jubilæum.

Relaterede artikler:

BOAC-fly på vej til British Airways

Sidste British Airways B747-flyvning i 2024

BA siger farvel til endnu en Boeing-flytype

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Ruter

British Airways vender tilbage til Tanzania efter 14 år

Økonomi

IAG levererer fortsat brancheførende indtjening

Bagsiden

Norwegian og BA går viralt med VM-væddemål

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.