Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Star Tour vil benytte ny Phuket-rute fra Thai Airways

Selvom Star Tour som en del af TUI Nordic-koncernen har eget charterflyselskab, bliver det alligevel Thai Airways, der skal flyve med rejsearrangørens gæster på en ny kombinationsrejse med Bangkok og Phuket.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 02.09.2011 kl. 00.00

Charterflyselskaberne er dygtige og effektive til at bringe gæster ud til og hjem fra samme destination. Men når det handler om kombinationsrejser, er det ruteflyselskaberne der har særlige fordele.

Det har blandt andet Star Tour fået øje på, efter at Thai Airways den 4. november vil etablere tre ugentlige afgange direkte fra København til Phuket med returrejse via Bangkok.

I forvejen er Star Tour særdeles velbevandret med chartermarkedet til Thailand, hvor selskabet ifølge egne opgørelser har en markedsandel på omkring 65 %.

Kombinationsrejsen med Phuket og Bangkok er rent faktisk en danmarkspremiere, hvad angår den direkte flyvning ud til Phuket og hjem fra Bangkok. En unik mulighed for at kombinere badeferie med storbyferie.

“Vi ved at flere og flere ønsker at kombinere oplevelserne på deres charterferie. Kombinationen Phuket og Bangkok i Thailand er det oplagte mix med både badeferie og storbyliv med shopping, kultur og så videre, og vi er glade for at kunne tilbyde denne flyløsning for første gang,“ fortæller Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

Den nye kombinationsrejse byder på 11 nætter på Phuket eller i Khao Lak og
2 nætter i Bangkok og tilbydes i peroden fra 4. november 2011 til udgangen af marts måned 2012.

Priserne på den nye kombinationsmulighed i Thailand starter ved 9.498 kroner for to ugers ferie og inkluderer returrejse København-Thailand, mad ombord, indenrigsfly Phuket-Bangkok og indkvartering alle dage.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Thai reducerer fra Skandinavien til Bangkok

Anmeldelser

Ringere kvalitet i Thai A320 end i widebody

Ruter

Thai er klar med de første A321neo-ruter

Flådenyt

LOT overtager Dreamlinere fra Thai Airways

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.