Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

WOW air reddet af amerikansk kapitalfond

Amerikanske Indigo Partners vil skyde penge i WOW air, hvormed det islandske flyselskab bliver en del af en portefølje, hvor også Wizz Air indgår.

Airbus A320-200 fra WOW air. (Foto: © Thorbjørn Brunander Sund, danishaviationphoto.com)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 30.11.2018 kl. 16.10

På selvsamme dag, hvor Icelandair opgav at opfylde betingelserne for en overtagelse af samtlige aktier i konkurrenten WOW air, kunne den amerikanske kapitalfond Indigo Partners (ikke at forveksle med det indiske flyselskab IndiGo, red.) sent torsdag aften meddele, at der var indgået en preliminær aftale om at investere i det islandske lavprisflyselskab.

Indigo Partners – med hovedkvarter i Phoenix i den amerikanske delstat Arizona – skriver i en pressemeddelelse, at der er gennemført en succesfuld due diligence, og at parterne sigter på at lukke aftalen, så snart det vil være praktisk muligt.

Aftalen indbærer, at WOW airs ejer og administrerende direktør Skuli Mogensen fortsat vil være hovedinvestor, når transaktionen er afsluttet.

“Efterspørgslen efter lavprisflyprodukter fortsætter med at stige over hele verden, og med Indigo som partner håber vi at kan få fuldt udbytte af dette markedssegment. Jeg glæder mig til at arbejde med Indigo, og jeg er overbevist om, at det er den bedste langsigtede løsning for vores medarbejdere og passagerer,” udtaler Skuli Mogensen.

Får søsterselskaber i Europa, USA, Mexico og Chile


Hos Indigo Partners har man i forvejen kapitalinteresser i en interessant portefølje af lavprisflyselskaber. Det gælder blandt andet ungarske Wizz Air, Frontier Airlines i Denver, Volaris Airlines i Mexico og Jet SMART i Chile.

“Skuli og WOW´s ledelse og medarbejdere har ydet en bemærkelsesværdig indsat med at skabe et velanset og succesfuldt lavprisvaremærke. Vi har en strategisk vision for flyselskabet og ser frem til at arbejde med dets ansatte og agenter for at kunne levere denne vision,” udtaler Bill Frank, der er ledende partner i Indigo Partners.

I slutningen af 2017 vakte det opsigt, at Indigo Partners afgav den største ordre nogensinde til den europæiske flyproducent Airbus. Ordren havde en værdi på næsten 50 milliarder dollars og omfattede i alt 430 fly i A320neo-serien. Disse blev fordelt med 146 til Wizz Air, 134 til Frontier, 70 til JetSMART samt 80 til Volaris.

WOW air beskæftiger i forvejen fly i serien A320ceo og A320neo.

 

Relaterede artikler:

Icelandair aflyser købet af WOW air

WOW air kæmper for livet

WOW air lukker flere amerikanske ruter

Del artiklen:

Relaterede artikler

Navnenyt

PLAY-medstifter træder ud af ledelsen

Bagsiden

MOM air - flyselskabet der var et kunstprojekt

Bagsiden

Her er manden bag MOM air

Bagsiden

Alle mødres flyselskab: "Det er ikke fake news"

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.