Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

British Airways udsat for datatyveri

British Airways har indledt en hasteundersøgelse, efter at 380.000 kunders kreditkortoplysninger er blevet stjålet i løbet af en 14 dages periode.

British Airways hjemmeside. (Foto Chris Dorney | 123RF Stock Photo)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 07.09.2018 kl. 15.28

British Airways havde i slutningen af maj sidste år et stort datanedbrud, der forårsagede store forsinkelser og aflysninger for omkring 70.000 rejsende.

Nu er det britiske flyselskab havnet i endnu en prekær sag. Torsdag aften har British Airways i en pressemeddelelse oplyst, at selskabet er blevet udsat for et omfattende datatyveri. I en periode fra den 21. august til den 5. september er det lykkedes IT-kriminielle at stjæle kundedata fra hjemmesiden ba.com samt flyselskabets app.

British Airways oplyser, at der ikke er stjålet pas- eller rejseoplysninger, men til gengæld er det personlige data samt kreditkort- og bankoplysninger for omkring 380.000 kunder.

I gang med at kontakte kunderne


Den sikkerhedsbrist, der var årsag til datatyveriet, er nu fundet og lukket, hvorfor kunderne ifølge British Airways kan bestillet billetter på normal vis.

Herudover er flyselskabet i gang med at kontakte de berørte kunder, og man opfordrer kunderne til øjeblikkeligt at kontakte deres bank eller kreditkortudsteder, hvis der er mistanke om, at kortoplysningerne er blevet misbrugt efter et køb på British Airways-hjemmesiden.

Politi og relevante myndigheder er samtidig blevet underrettet.

“Vi beklager dybt for den ulejlighed, som denne kriminelle aktivitet har forårsaget. Vi tager beskyttelsen af vore kunders data meget alvorligt,” siger Alex Cruz, der er koncernchef hos British Airways.

 

Relaterede artikler:

BA-topchef undskylder

British Airways flyver igen

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Ruter

British Airways vender tilbage til Tanzania efter 14 år

Økonomi

IAG levererer fortsat brancheførende indtjening

Bagsiden

Norwegian og BA går viralt med VM-væddemål

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.