Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Lufthansa-boss: Vi er overbelastede

Lufthansas stærkt ekspanderende datterselskab Eurowings har i sommer været plaget af aflysninger og forsinkelser. Vi bærer ”en stor del” af ansvaret, siger Lufthansas koncernchef.

Skrevet af: Jan Aagaard Udgivet 29.08.2018 kl. 10.37

Lufthansa-koncernen har denne sommer haft store problemer med at gennemføre sit trafikprogram, som har været plaget af aflysninger og forsinkelser. Det har i særlig grad gjort sig gældende for Lufthansas’ datterselskab Eurowings, som er i gang med en stor ekspansion af sit rutenetværk.

De mange forsinkelser skyldes blandt andet kapacitetsproblemer i flyvekorridorerne gennem Tyskland, men Lufthansa bærer også selv “en stor del” af ansvaret for forstyrrelserne. Det siger Lufthansas koncernchef Carsten Spohr ifølge luftfartsmedier Air Transport World.

“Vi må indrømme, at vi har arbejdet i 110 procent mode. Virksomheden er overbelastet. Passagererne oplever forsinkelser, aflysninger og problemer. Det er værre end forventet,” sagde Carsten Spohr ved et Lufthansa-event mandag i denne uge.

Eurowings har denne sommer været nødt til at aflyse tusindvis af afgange, ligesom tusindvis af fly har været forsinkede.

Vækst på over 27 procent


Eurowings er i gang med en stor udvidelse af sit ruteprogram fra en række tyske lufthavne, og alene i første halvår 2018 har selskabet øget sin trafik med 27,4 procent i forhold til samme periode året før. Ekspansionen er blandt andet foregået fra lufthavnene i Köln, Düsseldorf, Stuttgart, Hamburg, München, Nürnberg og Hanover.

Eurowings har overtaget 77 fly fra det konkursramte tyske selskab Airberlin, og modtog forleden det sidste af flyene. Men det har vist sig sværere end forventet at integrere de nye fly i Eurowings-flåden, da nogle af dem skulle gennemgå vedligeholdelse, inden de kunne sættes ind i trafikprogrammet.

Brug for 3.000 nye medarbejdere
Samtidig har selskabet haft problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med piloter, blandt andet fordi mange tidligere Airberlin-piloter har været længe om at acceptere de nye jobtilbud fra Eurowings.

Selskabet har i alt haft behov for at ansætte omkring 3.000 nye medarbejdere til både cockpittet, kabinen og stillinger på landjorden.

Eurowings’ ekspansion er endvidere blevet vanskeliggjort af, at selskabet opsagde en wetleaseaftale med østrigske LaudaMotion, da dette selskab blev delvist overtaget af Ryanair.

 

Relaterede artikler:

Eurowings vil samarbejde med andre flyselskaber

Eurowings henter hjælp udefra

Eurowings klar til Aarhus-rute

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Medie: Lufthansa står til at vinde kampen om TAP

Bagsiden

Lufthansa til Condor: Slut med ID-tjenesterejser

Hændelser

Efter missilangreb: Suspenderer flyvninger (opd.)

Ruter

Lufthansa skruer op for Japan: To nye ruter

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.