Annonce
Køb abonnement Log ind
Nyhedskategorier

Finnair sætter ny passagerrekord

Finnair transporterede i juli næsten 1,3 millioner passagerer, hvilket er en stigning på mere end 15 procent i forhold til samme måned i 2017.

(Akrivfoto: © Thorbjørn Brunander Sund – danishaviationphoto.com).
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 07.08.2018 kl. 18.29

Finnair synes at være et af de nordiske flyselskaber, der i øjeblikket har den bedste form. Det højtflyvende finske oneworld-selskab transporterede i juli 1.287.800 passagerer, hvilket er en fremgang på 15,2 procent og samtidig det højeste antal nogensinde.

Dermed fortsætter Finnair de seneste mange måneders tocifrede vækst og styrer direkte mod endnu et rekordår. Ved udgangen af juli i år har næsten 7,8 millioner passagerer været ombord på Finnair-flyene, og det er en samlet fremgang på 14,3 procent i forhold til samme periode året før.

Passagervæksten har været særlig stor på de europæiske ruter samt på indenrigsruterne i Finland. Antallet af passagerer voksede med 15,1 procent i Europa-trafikken til 903.600, mens der var 119.100 indenrigsrejsende, hvilket svarer til en vækst på hele 29,2 procent. Det er ekstra kapacitet på ruterne fra Helsinki til Bergen, Berlin, Gdansk, Moskva, Sankt Petersborg og Tallinn, der har båret væksten.

Sædvanligvis har det været Asien-ruterne, der har vækst vækstledende. Her blev passagerfremgangen i juli dog kun på ni procent til ialt 224.700 passagerer. Dette var godt hjulpet på vej af ekstra frekvenser til Bangkok og Tokyo, ligesom en ny rute til Nanjing også bidrog til væksten. Ekstra frekvenser til Chicago og San Francisco var også årsag til en passagervækst på 17,5 procent til samlet 40.500 rejsende på de nordamerikanske ruter.

Høj interkontinental belægning


Finnairs rutenet er tydeligvis bygget på Asien-strategien, idet 47 procent af den udbudte sædekapacitet – målt i passagerkilometer – i juli hidrørte fra Asien-trafikken, mens 43 procent kom fra de europæiske ruter. Dermed er strategien koncentreret om, at det europæiske marked i høj grad skal skabe en stor del af trafikunderlaget til Asien-ruterne.

Målt på passagerkilometer indsatte Finnair i juli 14,1 procent mere kapacitet end i juli sidste år. Det lykkedes dog kun at afsætte 11,8 procent af denne nye kapacitet, hvormed belægningen faldt med 1,9 procentpoint til 88,4, hvilket dog også er relativt højt.

Det var især de interkontinentale flyvninger, der præsterede bedst i juli. Således var belægningen på Asien-ruterne på 90,7 procent, mens Nordamerika-ruterne mere eller mindre var udsolgte med en belægning på 93,9 procent.

Finnair ventes i 2018 at transportere omkring 13,5 millioner passagerer, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2010, hvor der var 7,1 millioner årlige rejsende.

 

Relaterede artikler:

Rekordmange passagerer med Finnair

Finnairs Asien-trafik vokser med næsten 20 procent

Finnair øger passagertal med 17 procent

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Går imod strømmen: Finnair opjusterer forventninger

Økonomi

Finnair er godt sikret mod høje brændstofpriser

Ruter

Finnair op til tre gange dagligt til Tokyo i 2027

Trafikinformation

Norwegian dropper også Dubai-ruter i vinteren

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.