Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Københavns Lufthavn på vej ind i europæisk elite

Med gårsdagens meddelelse om Gulf Air´s etablering af en rute fra Bahrain til Københavns Lufthavn, er den danske hovedstadslufthavn for alvor på vej mod den europæiske elite af internationale lufthavne. Kun otte europæiske lufthavne kan mønstre tre af de fire store luftfartsselskaber fra Mellemøsten.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 14.04.2011 kl. 00.00

For lidt mere end et år siden gjorde Qatar Airways sin entré i Københavns Lufthavn med en rute fra Doha. Denne rute er sidenhen blevet opgraderet fra fire ugentlige afgang til en daglig forbindelse.

Den 1. juli starter Gulf Air, som meddelt af Københavns Lufthavn i går, en direkte rute fra Bahrain til København. Dermed bliver København den 8. europæiske destination for det mellemøstlige selskab.

På den anden side af sommerferien, nærmere betegnet den 1. august, byder Emirates velkommen til en daglig rute mellem Dubai og København.

Herefter mangler kun Abu Dhabi-baserede Etihad Airways for at Københavns Lufthavn kan få “pladen fuld“ med alle fire store mellemøstlige selskaber. Men det er nok tvivlsomt, om Etihad Airways er klar til at rykke ind i CPH i konkurrence med de tre øvrige selskaber

”Vi er i dialog med dem alle sammen. Men på den korte bane er det vigtigt at få fyldt opfor de eksisterende kunder, frem for at finde nye. Men Etihad Airways vil til enhver tid være velkommen i Københavns Lufthavn,“ siger Ole Wieth Christensen, der er chef for ruteudvikling i Københavns Lufthavne A/S.

Den seneste erobring med Gulf Air-ruten har betydet, at Københavns Lufthavn rykker op i en snæver elite blandt samlet otte europæiske lufthavne, der alle kan mønstre tre af de fire store selskaber fra Mellemøsten. Det bringer dermed Københavns Lufthavn i selskab med de største hub-lufthavnebl.a. Frankfurt Airport, London-Heathrow, Milano-Malpensa og Paris-Charles de Gaulle.

De øvrige tre lufthavne, der modtager fly fra Emirates, Gulf Air og Qatar Airways er Athen´s internationale lufthavn ogIstanbul-Ataturk Airportsamt den internationale lufthavn iGenève. Athen og Istanbul har ruterne p.g.a. den geografisk nærhed, mens Genève angiveligt er valgt, idet byen er hjemsted for mange internationale organisationer.

Om Københavns Lufthavns stigende betydning på linie med de allerstørste europæiske hub-lufthavne siger Ole Wieth Christensen: ”Vi er meget ydmyge over det. Vi føler et stort ansvar for at fylde flyvemaskinerne op hos vore nye kunder fra Mellemøsten. Det er fint, atde kommer, men vi skal også gerne kunne vise, at satsningen var rigtig.”

—

Foto: Ng Sze Chia Jeffrey

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.