Annonce
Køb abonnement Log ind
Hændelser

Se Turkish Airlines-fly få haleroret kappet af

Alvorligt uheld i Istanbul-Atatürk lufthavn mellem fly fra Asiana Airlines og Turkish Airlines blev fanget på video.

Foto: Twitter @JacdecNew
Skrevet af: Jan Aagaard Opdateret 15.05.2018 kl. 07.27

Trods tydelige markeringer og færdselsregler i lufthavne sker det indimellem, at to fly rammer hinanden – oftest i forbindelse med bugsering og parkering af fly. I de fleste tilfælde er skaderne dog ikke så omfattende, fordi farten er lav og flyene måske blot lige snitter hinanden.

Men det var ikke situationen under et uheld i den internationale Istanbul-Atatürk lufthavn i Tyrkiet sent søndag eftermiddag. Her kappede et Airbus A330-300-fly fra det sydkoreanske selskab Asiana Airlines simpelthen haleroret af et Airbus A321-200-fly fra Turkish Airlines.

Standsede før gaten


Turkish Airlines flyet med nummeret var ankommet fra Ercan på det nordlige Cypern og var ved at parkere ved gate 217. Flyet standsede dog omkring 30 meter før den normale parkeringsposition ved gaten af årsager, som endnu er ukendte.

På samme tid var A330-flyet fra Asiana begyndt at taxie langs taxiway G på vej mod landingsbanen. Flyet skulle ud på den næsten 10 timer lange flyvetur tilbage til Seoul i Sydkorea.

Begge fly alvorligt beskadiget
Mens flyet taxier forbi Turkish Airlines-flyet, rammer A330’eren med højre vingespids halepartiet på den mindre A321’er, så flyet skubbes og halefinnen knækker. Vingespidsen på Asiana-flyet blev ligeledes alvorligt beskadiget, så flyvningen til Seoul måtte aflyses.

Lufthavnens brandvæsen oversprøjtede efter uheldet både haleroret på Turkish Airlines-flyet og vingspidsen på Asiana-flyet med vand for at sikre sig, at der ikke opstod en brand.

En nærmere undersøgelse af hændelsen kan forhåbentlig skabe klarhed over, om uheldet skyldes fejl hos piloterne i et af de to fly, hos flyvelederne i tårnet i Istanbul-Atatürk lufthavnen eller en kombination af fejl hos flere parter.

 

https://youtu.be/XyhxExhfVic

 

Relaterede artikler:

Menneskelige fejl bag flypåkørsel i CPH

Rekordlavt antal flyulykker i 2017

To Turkish Airlines-fly beskadigede ved landinger

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Nye Boeing-ordrer fra Turkish Airlines og Biman

Ruter

Turkish Airlines: Ikke tilbage til Billund i 2027

Ruter

Turkish Airlines har kig på London City Airport

Økonomi

Star Alliance-selskab på jagt efter nye opkøb

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.